Kendt aktiechef tog sølvpapirshatten på og købte bitcoin

De fleste kender Michael Friis Jørgensen som den skarpt kommunikerende aktiehaj i podcasten Millionærklubben fra Euroinvestor. Og fra et hav af andre af landets medier for den sags skyld.

Han er til daglig aktiechef i HC Andersen Capital, tidligere var det hos Alm. Brand, og omdrejningspunktet for hele hans professionelle voksenliv har været: Aktier, aktier, aktier.

Men i et lille hjørne i hans egen private portefølje dukker en noget opsigtsvækkende position op: Bitcoin.

“Jeg indrømmer blankt, at jeg tog sølvpapirshatten på, da jeg investerede de penge,” siger han og slår en latter op.

Selv om kryptovaluta i stigende grad tages alvorligt som en alternativ aktivklasse, så er den langt fra at slå igennem i professionelle investorkredse. Men for Michael Friis Jørgensen er der en rationel overvejelse bag beslutningen.

“For mig er der tale om en hedge eller en slags forsikring for, hvis det helt usandsynlige skulle ske, nemlig at dollaren som verdens reservevaluta skulle bryde sammen. Det er rent faktisk ikke noget, jeg er i nærheden af at tro på, vil ske, men sådan er det med forsikringer. På det tidspunkt jeg købte var bitcoin i 5-6000 dollar, og derfor var det en meget billig forsikring mod en event, der selv om den er usandsynlig, kunne få store negative konsekvenser for mine aktier,” siger han.

Den helt simple logik for Michael Friis Jørgensen var en lynhurtig antagelse om, at hvis en finanskrise rammer, og dollaren mister tillid globalt, så ville aktiemarkedet sætte sig med 50 pct.

“Hvis det sker, findes der kun en beskyttelse i verden, og det er i bitcoin. Derfor besluttede jeg mig for, at min portefølje skulle bestå af 1 pct. bitcoin. For den lille position ville jeg være sikret, hvis det monetære system bryder sammen og bitcoin ville stryge op i 500.000 dollar,” siger han.

Læs også: Kryptoinvestor: Vi bliver som samfund nødt til at forstå og anerkende potentialet i kryptovaluta

Undervejs i samtalen med Euroinvestor er han et stort smil.

“Jeg er helt med på, at det her er ren sølvpapirshat. Jeg slår knuder på mig selv, bare vi taler om det,” siger han og griner.

“Men man kan jo aldrig vide. Den måde verden er skruet sammen på rent valutamæssigt er jo også relativt ny efter et kollaps i et internationalt samarbejde om valutakurser i 1971,” siger Michael Friis Jørgensen og henviser til det tidligere Bretton Woods-system, der blev igangsat i slutningen af Anden Verdenskrig.

Bretton Woods-systemet var forankret i dollar, der igen var forankret i guld.

“Da jeg købte bitcoin var der også meget snak om, hvorvidt dollaren var truet som reservevaluta af kinesiske yuan. Hvis for eksempel kineserne fik gennemtrumfet, at de ikke vil betale for olie med dollar men insistere på, at producenterne skal afregnes i yuan, så kan det føre til, at dollaren blive udvandet. Det kunne få nogle store følgevirkninger - også for andre hovedvalutaer som yen, euro, pund og schweizerfranc. Konsekvenserne er uoverskuelige. Men igen, så tænkte jeg, at forsikringen mod en absolut worse case var så billig, at jeg tog beslutningen.”

“Når jeg slår knuder på mig selv over at eje bitcoin er det faktisk ikke på grund af det monetære system. Min største bekymring for bitcoin handler om klimaet og til dels regulering. Kan det virkelig passe, at vi skal bruge så meget energi i verden på at holde en digital valuta i live?” spørger han retorisk.

“Jeg kommer heller ikke til at købe flere bitcoin. Men dem jeg har, vil jeg beholde. De er jo godt nok steget så meget, at de også fylder for meget i porteføljen,” lyder det med et grin.

Har du overhovedet noget i porteføljen, der er steget ligeså meget som dine bitcoin?

“Haha, nej, det tror jeg sgu ikke.”

Læs også: Simon Richard Nielsen: Markedsuro efterlader bitcoin som den nøgne kejser

Læs også: Lau Svenssen: Tid til aktier i energi