Henter kommentarer

Kendt hedgefond-stjerne: Ny coronavariant kan sende aktierne op


Den nye coronavariant kan sende aktierne i vejret, selvom den er mere smitsom.

Det spår den kendte investor og hedgefond-forvalter Bill Ackman, der står i spidsen for hedgefonden Pershing Square Capital Management. Det er dog betinget af, at symptomerne på sygdommen er mildere end ved de tidligere varianter, understreger han.

»Hvis det viser sig at være sandt, så er det 'bullish' og ikke 'bearish'  for aktiemarkederne,« skriver han i et tweet natten til mandag. 'Bullish' er børsslang for aktiestigninger, mens 'bearish' henviser til faldende aktiekurser. Du kan læse mere om udtrykkene her.

Læs også: Bavarian Nordic-analytiker: Det kan få kolossal betydning - burde sende aktien op

Bill Ackman uddyber dog ikke, hvad der ligger til grund for hans vurdering, men tilføjer, at den nye coronavariant nok vil være dårligt for obligationsmarkedet.

Den nye coronavariant adskiller sig fra tidligere varianter ved at have en anderledes overflade, hvilket har skabt usikkerhed om, hvorvidt de eksisterende vacciner kan skabe immunitet over for den.

Omikron-varianten sendte i sidste uge aktierne ned, fordi investorerne så en risiko for, at den nye coronavariant kunne medføre nye restriktioner og nedlukninger rundt omkring i verden.

Læs også: Investeringsbank er ikke i tvivl: Dette skal investorer gøre i markedsuroen

Læs også: Her er årets store skuffelser blandt de professionelle investorer