Henter kommentarer

| Opdateret

Bavarian Nordic-analytiker: Det kan få kolossal betydning - burde sende aktien op


Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic kan ende med at vinde på fremkomsten af en ny coronavariant.

Den nye coronavariant øger behovet for nye vacciner, og Bavarian Nordic kan være på vej til at have en vaccine i markedet, der er best in class, vurderer aktieanalytiker Frank Hørning Andersen fra Kapital Partner. Han har i en lang årrække fulgt udviklingen i medicinalsektoren, og derfor også fulgt udviklingen hos Bavarian Nordic. Han fremhæver derfor, at Bavarian Nordic allerede i december i år ventes at have fase 2-data på selskabets coronavaccine abncov2.

Læs også: Wall Streets rockstjerne ramt af giftig modvind

Der er ifølge ham tale om en vaccinekandidat, der rummer potentialet til at dække bredere og beskytte i længere tid end eksisterende vacciner.

»Gode fase 2-data vil være, at vi ser, at vaccinen kan booste immunforsvarets respons hos mennesker, der før har været vaccineret, uanset hvilken vaccine de har fået, og at den respons forbliver stærk mod alle de varianter af coronavirussen,« fortæller Frank Hørning Andersen og tilføjer:

»Det vil være enestående data som kan gøre abncov2 til en såkaldt best-in-class og bane vejen for en markedslancering i begyndelsen af 2023.«

Læs også: Tror markedet vil blive overrumplet - det vil blive langt kraftigere og hurtigere, end folk tror

De nye data får stor betydning for, hvordan Bavarian Nordics aktiekurs kommer til at udvikle sig i den kommende tid, fortæller Frank Hørning Andersen.

»Vaccinen har et kolossalt potentiale, og den vil virkelig kunne rykke aktiekursen opad. Han vurderer, at den nuværende aktiekurs på 306 kr. kun har inkluderet en yderst begrænset værdi af corona vaccines potentiale.

Behovet for nye vacciner er fremkommet med opdagelsen af en ny coronavariant - kaldet B.1.1.529 - der er dukket op i Afrika og Asien. Frank Hørning Andersen hæfter sig ved, at den nye variant adskiller sig fra tidligere varianter ved at have en anderledes overflade, hvilket skaber usikkerhed om, hvorvidt de eksisterende vacciner kan skabe immunitet over for den.

B. 1.1.529 har et højere antal mutationer end de kendte varianter, som der vaccineres imod. Hvis denne variant bliver dominerende kan vaccineselskaberne dog ændre vacciners sammensætning, så de fungerer bedre mod den nye variant, forklarer han.

Bavarian Nordic har ifølge Frank Hørning Andersen allerede vist gode data med abncov2,  som indikerer god effekt, høj sikkerhed samt højere antistof niveau end for de allerede godkendte vacciner.

Tallene viste ifølge ham antistofniveauer, der var op til 12 gange højere end de niveauer, man typisk måler i patienter, der har overstået et sygdomsforløb med covid-19, og 3 gange højere end hvad der er set med vaccinen fra Pfizer.

I foråret 2020 indgik Bavarian Nordic en licensaftale med Adaptvac og overtog rettighederne til vaccinen abncov2 for ca. 30 mio. kr. i forudbetaling

Læs også: Ny opdagelse er 'næsten ubegribeligt dårligt nyt for aktiemarkedet'

Læs også: Pensionsgigant advarer mod kæmpe aktiedyk - investorer får ét råd