Henter kommentarer

| Opdateret

Tingene har ændret sig fuldstændig - stjerneinvestor kastet ud i blodrød aktiestorm


Som en anden rockstjerne stjal Cathie Wood rampelyset på Wall Street, da coronakrisen ramte aktiemarkederne i foråret 2020.

Men fortællingen om stjerneforvalteren fra Ark Invest er en helt anden i 2021. Indtil videre er det i stedet en historie om en falmende stjerne og en flagskibs-fond, der synker til bunds.

Læs også: Aktiechef advarer: Disse aktier er rigtig farlige lige nu - der lurer et blodbad

Vi taler om en af de mest omtalte porteføljeforvaltere i 2020 og ind i 2021. Som investeringschef hos Ark Invest satsede Cathie Wood på teknologiaktier og biotekaktier med en forventning om, at netop de selskaber kunne disrupte deres respektive brancher.

Under den brutale coronanedtur i foråret 2020 endte en lang række af Ark Invests aktier da også med at stige eksplosivt. Det kunne eksempelvis ses i kapitalfondens flagskib, 'Ark Innovation ETF', hvor de største positioner var Tesla, Square, Roku, Teladoc Health, Shopify, Baidu og Zillow Group.

Læs også: Investeringskæmper har set i krystalkuglen: Her er afkastet for 2022

Flere af hendes aktier endte i 2020 som himmelstormere, og Cathie Wood blev med et afkast på op mod 150 pct. udråbt som en af de helt store vindere på Wall Street. Til sammenligning steg det teknologitunge Nasdaq-indeks 'kun' godt 40 pct.

Det er ikke afkastet alene i 2020, der gør, at Cathie Woods med rette bliver kaldt stjerneinvestor. Hendes Ark-fonde har skabt en helt ny strategisk retning for investeringer, hvor traditionel værdiansættelse af selskaberne er kastet over bord.

Her ses investeringschef Cathie Wood, der står i spidsen for kapitalforvalteren Ark Invest, der fokuserer på teknologi- og biotek-aktier. Vis mere

Men noget har ændret sig. Aktiemarkedet i 2021 er et helt andet end aktiemarkedet i 2020. Afkastet taler sit tydelige sprog.

Aktieåret 2021 har været nådesløst overfor innovation og digitalisering. ARK Invest er nede med mere end 13 pct. foreløbigt i 2021. Retfærdigvis har ARK Invest Innovation Fund samlet leveret næsten 120 pct. i de seneste knap to år. Det ændrer dog ikke på, at Nasdaq-indekset er steget næsten 24 pct. siden aktieåret blev skudt i gang, imens det brede S&P 500-indeks er steget næsten 27 pct.

Læs også: Danske Bank: 'Det et signal til markedet om, at den første rentestigning ikke ligger langt ude i fremtiden'

Ser man på, hvordan det er gået Ark Innovation ETF's højtflyvende aktier, så er der en rød tråd igennem flere af aktienavnene. Selvom nogle af hendes største sats er steget kraftigt i år - Tesla-aktien er oppe med 58 pct. og Shopify-aktien er oppe med 43 pct - så er flere andre af aktierne blevet savet over.

Læs også: Schweizisk storbank afviser markedets største frygt

Teladoc Health-aktien er med et fald på 47 pct. næsten halveret, Roku-aktien er faldet 30 pct., mens Zillow-aktien er faldet 56 pct. siden årets begyndelsen. Coronavinderen Zoom Video Communications har også fået en hård medfart. Aktien er siden årets begyndelse faldet 38 pct. Det har dog ikke afholdt Cathie Wood fra at investere i Zoom-aktien, hvilket du kan læse mere om her.

Cathie Wood har da heller ikke givet udtryk for, at hun er bekymret over udviklingen, eller at kollapset i flere af himmelstormerne er et tegn på, at der er noget større i gang. Tværtimod.

Læs også: Saxo Bank: Pas på hypede elbilaktier - kast dig i stedet over disse

»Jeg tror ikke, at vi er i en boble, hvilket jeg mener, at mange 'bears' (slang for folk, der tror kurserne falder, red.) tror vi er. Vi har ikke set noget, der minder om det lige nu. Vi ser mange børsnoteringer eller SPACs, der falder til Jorden. Vi kunne ikke være længere fra en boble,« udtalte hun eksempelvis til CNN i begyndelsen af september.

Cathie Wood har da også oplevet sin del af op- og nedture i markedet.

Den 65-årige var i investeringsverdenen under krakket i 1987, og da dotcom-boblen sprang i år 2000. Hun har arbejdet for kapitalforvalteren Jennison Associates, der er ejet af forsikringskæmpen Prudential, igennem 18 år. Her var hun i 1980erne og 1990erne, hvor hun undervejs sad i forskellige roller -  ca. otte år som cheføkonom, derefter tre år aktieanalytiker og derefter omkring otte år som porteføljeforvalter.

Læs også: Private trodser de professionelle investorer - kaster sig ind i vækstaktier

Det førte til et job hos som porteføljeforvalter hos Limited Partner, inden hun i 2001 endte i rollen som investeringschef hos finanshuset AllianceBernstein, hvor hun var de næste 12 år. Da AllianceBernstein ifølge CNN takkede nej til hendes idé om en aktivt forvaltet ETF, gik hun i 2013 sine egne veje og startede Ark Invest i 2014.

Den 65-årige erfarne investor efterlader da heller ikke indtrykket af, at hun ryster på hånden, når det kommer til sin investeringsstrategi. Hun har senest afsløret, at Ark Invest tester en ny og mere aggressiv strategi, der svarer til Ark Invest på steroider.

Læs også: Sydbank om C25-aktie: Selv guld kan købes for dyrt

»Vi tester en ny portefølje, men det er i virkeligheden 'Ark på steroider',« har hun forklaret over for CNBC. Det kan du læse mere om her.

Ark Innovation ETF har siden 25. november 2016 givet et afkast på 449 pct, viser Bloomberg data. Nasdaq-indekset er i samme periode steget 209 pct., mens S&P 500-indekset er steget 133 pct. Globale aktier er - målt på MSCI World-aktieindekset - steget 109 pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artikler og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Storbank ser ligheder med tiden lige før markedet kollapsede

Læs også: Tror markedet vil blive overrumplet - det vil blive langt kraftigere og hurtigere, end folk tror