»Det er et eksempel på, hvordan brændt barn skyer ilden.«
Sådan beskriver fast aktieekspert i Millionærklubben Lau Svenssens sit forhold til NKT-aktien i fredagens afsnit af Millionærklubben.
Han købte aktier i NKT, et dansk selskab der laver kabler til elektricitet, i kurs 180 kr.
»Og så faldt det lort ned i kurs 70. Jeg blev så træt af den, at på vej opad, da vi begyndte at nærme os min købspris, så tørrede jeg sveden af panden og solgte – og så købte Persson,« siger han.
Læs også: Spår disse aktier stort potentiale – ser mulighed for betydelige gevinster
Her henviser han til hans portefølje kollega i Millionærklubben, Lars Persson, som også er i studiet i fredagens afsnit.
Lars Persson har modsat Svenssen gode erfaringer med NKT-aktien, som er en af aktierne, der er steget i hans portefølje.
»Den har givet mig 22 pct. i afkast. Den havde lidt startproblemer, men det er en af dem, jeg har haft længe,« siger han.
»Det er en af dem, jeg holder fast i. Det er en af mine grønne investeringer,« tilføjer han.
NKT-aktien er steget med 23,4 pct. i år.
Lyt til fredagens afsnit af Millionærklubben her:
Læs også: Kendt advarselssignal blinker rødt – det viser Buffett-indikatoren nu
Læs også: Milliardforvalter om smertefuldt aktieår: Du skal være forberedt på kraftige stigninger
