Henter kommentarer

Køber 3.700 i bombet C25-aktie


Det er blevet trykket på købsknappen i et af landets helt store børsnoterede selskaber.

Der er Ørsteds Peter Korsholm, der torsdag har valgt at købe op i den danske energimastodont, der har specialiseret sig i at udvikle og drive havvindmølleparker. 

Han sidder som medlem af bestyrelsen hos Ørsted. Derfor er hans opkøb i Ørsted kommet frem i en insiderberetning, hvor det fremgår, at han har købt 3.700 Ørsted-aktier.

Læs også: Amerikanske aktier banker de kinesiske: Eksperter tror, det bliver værre, før det bliver godt

Han har sikret sig aktierne til en gennemsnitskurs på 409,34 kr. Han har med andre ord købt Ørsted-aktier for 1.514.570 kr.

Men hvad skal man tænke, når et selskabs topchef eller en insider køber aktier i et selskab? Det spørgsmål har Euroinvestor tidligere stillet den garvede aktieinvestor Jens Løgstrup.

»Insiderkøb er noget, som jeg holder øje med. Hvis jeg ser en aktie, der er attraktiv og ser, at ledelsen køber op, så er det med til at skærpe min interesse for aktien. Dem, der sidder i selskabet - direktøren eller bestyrelsen - har jo en bedre forudsætning for at vide, om det er en god idé at købe aktien,« udtalte han.

Købet vækker også opsigt i en tid, hvor det kriseramt selskab har oplevet, at dets aktiekurs er faldet og faldet. Ørsted-aktien er faldet 36 pct. i løbet af de seneste 12 måneder. Du kan læse mere om Ørsteds store redningsplan i Ørsted præsenterer omfattende redningsplan – skærer investeringer for milliarder

Læs også: Sydbank: Dansk gigants milliardtilbagekøb er et signal - og aktien er 'billig'

Læs også: Myndighederne advarer: Pas på, inden du gør det her