Henter kommentarer

| Opdateret

Lars Tvede: Derfor har jeg øget min aktieeksponering

Her ses den danske finansmand, investor og forfatter Lars Tvede. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andre 'Supertrends', 'Kriser, Krak og Kaviar' samt 'Børshandlens Psykologi'
Her ses den danske finansmand, investor og forfatter Lars Tvede. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andre 'Supertrends', 'Kriser, Krak og Kaviar' samt 'Børshandlens Psykologi' Foto: Lars Tvede
Vis mere

Den kendte finansmand og investor Lars Tvede afslører nu, at han de sidste to dage har øget sin aktieeksponering.

Det skal ses i lyset af, at han 21. februar i år - kort før de massive fald på aktiemarkederne - solgte alle sine aktier. Da han mente, at markedet var tæt på en bund i marts, begyndte han stille og roligt at øge sin aktieeksponering igen via ETF'er. Det kan du læse mere om her.

Siden er markederne steget støt, og Lars Tvede afslører nu, at han har løftet sin aktieeksponering fra 60 til 80 pct af det, som den var før krisen.

Læs også: Lars Tvede: Det her satser jeg på nu

Han fremhæver fire ting bag det valg:

1) 'Statistikker viser, at institutionelle investorer gennemsnitligt er underinvesterede.

2) Aktiemarkeder vender typisk længe før økonomierne bunder, og de er allerede bundet

3) Risikopræmien er attraktiv

4) Det er meget muligt, at vi efter denne krise får et opsving, der varer frem til ca. 2030.'

»Rigtig mange investorer sidder og håber på en ny nedsmeltning, så de kan komme billigere ind. Jeg har længe argumenteret imod dette,« påpeger han på Facebook..

Han har tidligere forklaret, at han har bedt sine banker om at samle nogle ETF'er bestående af konjunkturfølsomme aktier, financielle virksomheder, råvarer, automobiler og teknologi.

»Jeg er så fokuseret på den overordnede analyse, at jeg ønsker ikke at risikere, at det alligevel ikke går, som jeg tror, fordi jeg plukker de forkerte aktier. Det overlader jeg til bankerne, og så lytter jeg til, hvad de har at sige,« udtalte han i slutningen af marts.

Læs også: Lars Tvede advarer mod udbredt fejltrin

Læs også: 4 robot-aktier til fremtiden