Henter kommentarer

Lars Tvede: Dette er rigtig godt at være investeret i


Vi står på randen af et kæmpe boom på råvareområdet.

Sådan lyder forudsigelsen fra den danske finansmand, forfatter og fondschef Lars Tvede, der står i spidsen for hedgefonden Atlas Global Macro. Det er noget, som han har udtalt før, men han holder fast i sit synspunkt.

»Der bliver underinvestereret i metal- og oliebranchen. Derfor er det godt at være eksponeret mod det,« udtaler han i podcasten Millionærklubben.

Læs også: Sydbank om vild dansk præstation: 'Det her er langt fra ligegyldigt'

Under-investeringen vil ifølge ham drive prisen på metaller og olie i vejret. En af de ting, der kan bidrage til det, er Kina, der er verdens næststørste økonomi.

»Når første den kinesiske mastodont-maskine igen begynder at normalisere sine vækstrater, så vil det trække priserne på metaller og råvarer voldsomt op,« forklarer Lars Tvede.

Læs også: Nordnet: 5 grunde til, at danske aktier er raslet ned

Han fremhæver desuden, at den amerikanske storbank Goldman Sachs i en ny analyse vurderer, at olieprisen i løbet af i år vil nå op på omkring 100 dollar pr. tønde.

Olieprisen ligger til sammenligning nu på omkring 86-88 dollar. Forventningen er ifølge storbanken, at man vil opleve en efterspørgsel på 101,6 mio. tønder olie pr. dag i fjerde kvartal af 2022, skriver Reuters.

Atlas Global Macro har omring 240 mio. euro – svarende til knap 1,8 mia. kr. – under forvaltning.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Det glimter under overfladen – store fald skjuler aktievinderne

Læs også: Saxo Bank: Sørg for at have aktier som disse