Euroinvestor har spurgt ind til ervhervsmanden, investoren og forfatteren Lars Tvedes udvikling i den hedgefond han stiftede sidste år.
Her følger hele interviewet i sin fulde længde med Lars Tvede.
1) Atlas Global Macro er nede med -38,59 pct. siden lanceringen. Under samme periode er MSCI ACWI gået frem med 11,15 pct. Er du tilfreds med AGMs præstation?
Det resultat, du nævner her, er under antagelsen om, at vores russiske eksponering er nul værd. Rent faktisk er aktierne pt. ca. 63 millioner Euro værd på børsen i Moskva, selvom de kun handler til en P/E på omkring 3.
Men de bogføres blot til nul af vores administrator. Det er altså skjulte værdier for ca. 450 millioner kroner i vores portefølje
Læs også: Tvede erkender efter tab på 38 pct: 'Jeg fjumrede en del rundt i markederne'
I øvrigt kan man efter min mening ikke bebrejde administrator for det, da det nu er helt almindelig international bankpraksis at nedskrive russiske aktiver til nul, indtil de forhåbentlig igen kan handles internationalt. Så vi er bestemt ikke alene om at være endt i den unægtelig dumme og dybt frusterende situation med indefrosne aktiver.
Vores andel af det russiske aktiemarked er så vidt vi kan læse af statistikker under en promille af de samlede udenlandske ejede russiske aktier, men det betyder rigtig meget for os. Men bortset fra det kan jeg klart svare, at jeg ikke er tilfreds.
Jeg synes, jeg har gjort det meget bedre i tidligere krisesituationer, og jeg har en ambition om at gøre det bedre de kommende år.
Læs også: Kapitalforvalter har særligt råd: Det skal du gøre nu, inden det er for sent
2) Vi er stødt på privatinvestorer, der er sure over deres afkast og skriver, at du/AGM rammer forkert rigtig mange gange. Hvad vil du sige til dem?
Det drejer sig så vidt, jeg kan se, om ca. 20-30 ud af vores omkring 1400 investorer. Men jeg vil klart sige til investorerne, at jeg sidste år fjumrede en del rundt i markederne.
Årsagen var, at de strategiske trends, jeg dengang troede på og i øvrigt stadig tror på, gang på gang startede og så vendte grundet en eller anden forfærdelig nyhed. Det er ret usædvanligt.
I år har det i princippet været lettere for mig, for hvis de russiske aktier var værdisat til det, de faktisk handles til i Moskva, var fondens afkast i år minus 1,5 pct., som i det mindste er en del bedre end både obligations- og aktie-markederne.
Men så kom Putins vanvittige invasion af Ukraine altså i vejen. I øvrigt købte jeg de russiske aktier, fordi jeg så en enorm upside i dem. Da der startede et strategisk bullmarked i råvarer i starten af dette århundrede, steg russiske aktier ikke mindre end 5600 pct. på 10 år.
Til sammenligning steg NASDAQ ca. 1000% på de 10 år frem til dotcom krakket i år 2000. Med andre ord; hvis man køber russiske aktier til en PE på f.eks. 4-5 stykker i starten af en stigende råvare cyklus, kan man få en gigantisk upside.
Det var det, jeg gik efter. Et kæmpe homerun på en begrænset del af porteføljen.
Læs også: Ærgerlig udvikling: Din formue bliver ramt
3) Hvis jeres investorer undrer sig over det afkast, som de kigger på nu her - hvad er så din forklaring på det?
Simpelt sagt at jeg i en periode ramte galt. Jeg har investeret efter nogenlunde de samme metoder i mange årtier, og indimellem rammer jeg skævt.
Men gennemsnitligt er det på langt sigt gået virkelig godt. Sådan er det egentlig med alternative investeringer; man skal sprede sig og give det en årrække.
Jeg har selv investeret i masser af alternative investment fonde gennem årene, og jeg checker selv blot 1-2 gange om året, hvordan det går med hver fond. Jeg forsøger altså ikke at følge dem ultra kortsigtet eller lave second-guessing på deres taktiske beslutninger.
Læs også: Her får ansatte næsten 1 million i løn i gennemsnit
4) På Atlas Global Macros hjemmeside skriver i, at “vi vil være tilfredse med os selv, hvis det gennemsnitligt over en længere periode lægger sig mellem 15 og 30 pct. årligt.”. Nu er jeres afkast -30,6 procent i år. Hvordan ser du på det?
Som en udfordring, men det kommer jo en del an på, hvad der sker med de russiske aktier og hvornår. Hvis der kommer et positvt regimeskift og de internationale sanktioner løftes, kan de være en milliard kroner værd på kort tid. Men de kan også være indefrossede i årevis.
Eller blive værdiløse. Vi taler jævnligt med et hav af eksperter på området, og ingen har desværre tilstrækkelig med information til med blot en nogenlunde grad af sikkerhed at kunne forudse situationen.
Men bortset fra det vil jeg sige, at man efter min mening ikke skal bedømme alternative investeringer på kort sigt. Hvis sådanne fonde skal performe godt, skal de typisk kunne tage nogle store langsigtede bets, hvor de ofte ikke ved meget om, hvad der sker på kort sigt.
I den ekstreme ende er eksempelvis Warren Buffet, som demonstrativt uinteresset i det korte perspektiv. Uden sammenligning med ham i øvrigt.
Men da vi stiftede venture fonden Nordic Eye, havde jeg en personlig ambition om, at det skulle give pengene 2-3 gange tilbage på syv år. Men nu efter seks år ligger det årlige afkast på 116,9 pct., hvis revisorernes vurdering holder stik.
Langt det meste af dette er dog kommet inden for de sidste 18 måneder og fra en enkelt af de mange investeringer, som pludselig stak helt af.
Derudover skal det siges, at der står i AGM’s udbudsmateriale, at man ikke bør investere i fonden med mindre, man har minimum syv års investeringshorisont. Samt at man skal vide, at den i kriseår må forventes at kunne tabe op til 76 pct.
Det tal lyder i øvrigt bizart præcist, men det er lavet af administrators computermodel og er baseret på, hvordan vi må investere og hvordan sådanne aktiver historisk har bevæget sig i krisetider. Og 2022 er jo et historisk kriseår, hvor markederne har slået en mængde negative rekorder set i årtiers eller endog århundreders perspektiv.
I princippet kunne vi også have tjent godt på turbulensen og nedturene, men de blev drevet af nogle besynderlige begivenheder, som jeg desværre ikke så komme. Angrebet på Ukraine, som var den første større krig i Europa bortset fra borgerkrigene på Balkan side 2. verdenskrig var selvsagt det værste, og en krise som ikke engang erfarne militæranalytikere forudså.
Men også af den ektreme inflationsbølge, som stort set ingen forudså. Hverken centralbankerne, de af verdens bedste private anlyseteams, som vi følger, eller rentemarkederne så det komme.
Læs også: Lau Svenssen om sin nye aktie: Et guldkorn
5) Hvor mange investorer har trukket deres penge ud af Atlas Global Macro siden lanceringen?
Vi kender ikke antallet af investorer, der har trukket penge ud, da vi ikke har direkte adgang til dem men blot får deres penge videresendt af banker. Men tilsammen har vi i fondens levetid haft outflows på ca. 10 millioner Euro, som svarer til ca. fire procent af investorernes samlede indskud.
Omvendt har vi nu også investorer, der gerne vil skyde mere ind, men det har vi siden Ukraine krigen sagt nej til grundet problematikken med de skjulte værdier. Vi arbejder dog på at lave en ny fond, som slavisk følger den eksisterende undtagen den russiske investering.
Dette således at nye investorer kan komme ind uden uretfærdigt at få andel i de skjulte værdier i Rusland.
6) Hvilken af jeres investeringer er gået bedst?
Over en bred kam er det vores fokus på energi- og mineselskaber, der har været bedst. Altså når man ser bort fra, at Rusland er en del af den historie og pt. nedskrevet til nul.
7) Hvordan tror du, at AGMs præstation vil forløbe sig herfra?
»Jeg vil som tidligere ikke lave prognoser for afkastet men kun sige, hvornår jeg selv vil være tilfreds. Og det er, hvis afkastet over den anbefalede 7-årig periode ligger mellem 15 og 30 pct. årligt.«
