Henter kommentarer

| Opdateret

Lau Svenssen: Det mener jeg, at Bavarian Nordic-aktien er værd


Bavarian Nordic er en oplagt opkøbskandidat.

Det vurderer Millionærklubben-porteføljeforvalter Lau Svenssen om det danske C25-selskab, der har specialiseret sig inden for udvikling og produktion af vacciner.

»Jeg tror, at de bliver købt af børsen til kurs 500 kr. Det er en af de aktier, som jeg har allerflest af, for jeg mener, at aktien har en enorm upside,« udtaler han.

Læs også: Strateger om slagtet dansk aktie: Det er et godt tidspunkt at købe den

Det sker i kølvandet på, at der er identificeret nye tilfælde af abekopper i løbet af maj 2022. Bavarian Nordic-aktien fløj i vejret torsdag, fordi selskabets sidder på en vaccine mod abekopper.

»Hvis der går panik i den og alle gerne vil have den, så kan den godt komme op i kurs 300,« spår Lau Svessen.

Bavarian Nordic er med en børsværdi på knap 13 mia. kr. »på ingen måde højt prisfastsat,« mener han. Heller ikke efter en kursstigning på 29 pct. torsdag.

Læs også: 3 mulige vinderaktier i en recession

Bavarian Nordic beskriver abekopper som en sjælden, men alvorlig sygdom, der naturligt forekommer i det centrale og det vestlige Afrika. Sygdommen er beslægtet med den menneskelige koppesygdom, men mindre alvorlig med en dødelighed, der er estimeret til at være fra 1-10 pct. af tilfældene,« oplyser Bavarian Nordic.

Bavarian Nordics koppevaccine er godkendt i USA under navnet Jynneos og i Canada under navnet Imvamune. I både USA og Canada omfatter godkendelsen abekopper. Vaccinen er godkendt i Europa under navnet Imvanex og kun mod kopper.

Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige

Læs også: Advarer mod at gøre vinkælderen til en guldmine: ‘Du skal være meget opmærksom’