Henter kommentarer

| Opdateret

Lau Svenssen ser stort potentiale i 7 aktier: 'Det er en forbrydelse ikke at købe dem'


Tankaktier står foran en kæmpe optur.

Det spår aktieanalytiker Lau Svenssen i Millionærklubben fredag. Han har længe været investeret i tankaktier og holder fast i, at den type aktier er på vej til at ride på en bølge af kursstigninger.

Han argumenterer med, at raffenaderierne længe har arbejdet på at nedbringe lagrene og nu skal til at fylde lagrene op. Desuden kommer Ruslands olieeksport for ham at se til at blive omlagt, så Kina og Indien overtager russernes olie. I Europa skal vi omvendt have olie fra USA eller Mellemøsten, vurderer han.

Læs også: Strateg efter massive kursfald: Udnyt det - tænk modsat

»Pointen er, at man skal sejle på kryds og tværs og meget længere end tidligere,« udtaler han.

Her ses en række tankaktier, som Lau Svenssen ser et potentiale i:

- Torm
- Norden
- Okeanis
- DHT
- Hafnia
- TNK
- Frontline

»Det er en forbrydelse ikke at købe tankaktier,« mener den kendte, kontrære value-investor, der især investerer i olieaktier, medicinalaktier og tankaktier.

Det er aktier, som han tror så meget på, at han selv satser på dem i sin private portefølje. Han er investeret i dem alle pånær Hafnia-aktien.

Læs også: Han forudså finanskrisen – nu ser han et andet skifte

Læs også: Danske Bank efter massiv nedtur: Himmelstormere begynder at ligne value