Tesla har stort potentiale, men man kan opleve bump på vejen.

Det mener markedsanalytiker i eToro, Jakob Westh Christensen.

»Med den største markedsværdi blandt bilproducenter afspejles dens nuværende og fremtidige succes godt i aktiekursen. Derfor er aktien særligt følsom over for kedelige markedsnyheder eller afvigelser fra vækstplanen. Investorerne var hurtige til at reagere, da leveringen i tredje kvartal af 343.000 køretøjer kom under analytikernes forventninger,« skriver Jakob Westh Christensen i en kommentar.

Læs også: I dansk naboland styrter boligpriserne: 'Det sender bekrymrende signaler'

Bilproducenten står dog godt i det voksende marked for elektriske køretøjer.

»Virksomheden er unikt positioneret til at drage fordel af det accelererende EV-marked. Det er en af de største positioner og populære aktier blandt privatinvestorerne,« skriver Jakob Westh Christensen.

Han vurderer, at det store potentiale i markedet for elbiler kan give gevinst til den tålmodige investor.

»Tesla er en spændende aktie som investor, hvis man husker på, at selskabet kommer med en høj værdiansættelse, og det kan blive en volatil tur. Men også med potentiale til at være givende for investorer med tålmodighed,« fortæller markedsanalytikeren.

Læs også: Nye tal: Boligmarkedet i hård opbremsning

Der er flere positive tegn for Tesla, påpeger Jakob Westh Christensen.

»Tesla er blevet en etableret aktør i bilindustrien og har bevist elbilernes levedygtighed og rentabilitet. Virksomheden er fortsat i robust væksttilstand, hvor bilproduktionen steg 54% i løbet af året til 365.000 i tredje kvartal. Derudover opnår de en imponerende bruttomargin på næsten fire gange industristandarden, hvilket viser, at elbiler kan være mere rentable end typiske køretøjer med forbrændingsmotor,« skriver Jakob Westh Christensen.

Tesla leverede onsdag et skuffende regnskab. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Professionel investors råd til nye investorer: 'Hvis du har hørt det i pølsevognen, ved alle det'

Læs også: Disse 10 forsvarsaktier har forgyldt investorerne