Markedsanalytiker om udbytte-comeback: Det her vil nok glæde investorerne

Den danske servicekoncern ISS er tilbage på sporet.
Sådan lyder dommen fra eToros markedsanalytiker, Jakob Westh Christensen, efter den danske servicegigant har fremlagt friske regnskabstal for 2022. ISS' eget bud på udviklingen i 2023 er også opløftende, vurderer han.
»Med torsdagens resultat er ISS tilbage efter et par hårde år i kølvandet på pandemien,« lyder det fra analytikeren.
Læs også: C25-analytiker: Værdierne er ikke indregnet i kursen – køb aktien
Han er dykket ned i ISS-regnskabet, der viste en bundlinje på 2,1 mia. kr. Det er med hans ord tale om et »betydeligt løft i forhold til det foregående pandemi-år.« Du kan læse mere om regnskabet i ISS med bedste resultat i flere år
ISS-aktionærerne kan glæde sig over en 'solid' indtjening, der viser sig som en indtjening pr. aktie på 11 kr. samt et forventet udbytte på 2 kr. pr. aktie, bemærker han.
Læs også: Topstrateg forudser: Kursfest kan ramme indenfor 18 måneder
»Det vil glæde investorerne, at udbyttet igen er tilbage efter et par,« mener analytikeren.
ISS, der har specialiseret sig inden for rengøring, kantinedrift og ejendomsdrift, leverede desuden en organisk omsætningsvækst for 2022 på 7,8 pct. til 76,5 mia. kr.
Dermed slog ISS sine egne forventninger, da ISS havde guidet med en vækst på 6,5 pct.
Alt er dog ikke rosenrødt for C25-selskabet, fastslår Jakob Westh Christensen.
Læs også: C25-aktie kaldes billig – milliardforvalter ser kurspotentiale på 70 pct.
»ISS har en betydelig gæld på næsten 17 mia. kr. som er blevet mindre sjov i et makromiljø, hvor renterne er steget markant. Især i lyset af de seneste to års skuffende resultater var denne gæld begyndt at se tung ud,« forklarer han og fortsætter:
»Men med dette års solide resultat, der har ført til en betydeligt forbedret gældservicerings-ratio og opbygning af likviditet, er denne gæld gået fra at være en risiko til at optimere aktionærernes afkast.«
Det bliver dog spændende at se, hvordan ISS håndterer lønomkostningerne, mener Jakob Westh Christensen. Det skal ses i lyset af, at det danske servicegigant har omkring 354.000 ansatte.
Spørgsmålet er, om ISS kan øge marginen i et år med et stramt arbejdsmarked, hvor lønninger stiger og stiger, forklarer han.
Hvis fortiden er en rettesnor for ISS, så har ISS har historien med sig, mener markedsanalytikeren dog.
»Selskabet har en lang og veldokumenteret historie med at fastholde marginen på 5 pct.- niveau. I en lav-margins forretning, kan selv mindre marginforbedringer have en betydelig effekt på bundlinjen,« bemærker Jakob Westh Christensen og uddyber:
»Hvis marginen i 2022 for eksempel havde været på 5 pct. i stedet for de nuværende 3,8 pct., ville det have medført et løft af bundlinjen i omegnen af 30 pct. og en PE-multipel på 10x i stedet for de nuværende 13x.«
Læs også: Milliardforvalter: Det er den næstmest undervurderede C25-aktie
Læs også: C25-gigant sender 390 millioner kroner til aktionærerne


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner