Memeaktierne Gamestop, Bed Bath & Beyond og AMC fortsætter med at falde i det amerikanske formarked mandag eftermiddag.

Særligt hårdt ramt er AMC, der falder 31,7 pct. til 12,3 dollar, efter at biografkædens største rival, Cineworld, bekræftede, at det overvejer at komme under rekonstruktion i forbindelse med konkursbeskyttelse i USA under de såkaldte chapter 11-regler.

Læs også: Nordnet: 5 danske aktiefavoritter, der scorer topkarakter

Turbulensen sker samtidig med, at AMC har lanceret en ny aktie med aktienavnet APE (AMC Preferred Equity), som kommer på markedet mandag. Navnet er også en hyldest til investorerne fra Reddit, som kalder sig selv AMC Apes.

Bed Bath & Beyond faldt fredag 40,5 pct. efter storinvestoren Ryan Cohens salg af aktien, og mandag falder den yderligere 9,7 pct. i formarkedet til 9,97 dollar.

Aktien, der startede hele fænomenet "memestock", Gamestop, falder endvidere 4,5 pct. mandag til 34,84 dollar.

Læs også: Lau Svenssen om sin nye aktie: Et guldkorn

Læs også: Nordnet om den næste tid: Forbered dig

.\˙ MarketWire