Henter kommentarer

| Opdateret

Mener Bavarian Nordic-aktien skal stige med 200 kr.


 

»Bavarian Nordic-aktien skal i 500 - det er i hvert fald mit mål.«

Det udtaler Millionærklubben-porteføljeforvalter Lau Svenssen i mandagens udgave af Millionærklubben. Han har selv aktien i sin portefølje, og han er langsigtet investeret i den danske vaccineaktie. Han har flere gang argumenteret for det potentiale, som han ser i Bavarian Nordic-aktien.

Det danske vaccineselskab nyder i disse uger stor opmærksomhed, fordi selskabet netop er blevet godkendt millionstøtte til at udvikle en booster-vaccine mod corona. Det kan du læse mere om her.

Lau Svenssen er overbevist om, at det danske selskab har opkøbspotentiale, og at det kunne være et opkøbsemne for den amerikanske medicinalgigant Johnson&Johnson. Det har han nævnt igennem længere tid, men det har investorerne dog endnu tilgode.
»Det er en 'køb, gem, og håb på det bedste'-aktie,« udtaler han.
For ham at se er der imidletid så få specialiseret vaccineselskaber i verden, at de kursmæssigt kan nå højt op, forklarer Lau Svenssen med henvisning til selskaberne BioNTech og Moderna, der skød i vejret i forbindelse med coronakrisen.

Bavarian Nordic har dog en pipeline, der i hans øjne er 'lidt tynd'. Det kan du høre mere om i dagens udgave af Millionærklubben.

Læs også: Bavarian Nordic-finansdirektør: 'Vi må nok erkende, at vi blev overraskede'

Læs også: Sydbank efter svagt Bavarian regnskab: fokus på covid-vaccine