Henter kommentarer

| Opdateret

Analysehus om Bavarian Nordic: Det bør investorer holde øje med nu

Foto: Bavarian Nordic
Vis mere

Investorer bør nu holde øje med en række oplysninger fra Bavarian Nordic.

Det vurderer senior aktieanalytiker Frank Hørning fra det svenske analysehus Redeye i kølvandet på, at det danske vaccineselskab har fået 800 millioner kr. i støtte af Sundhedsministeriet til at udvikle en coronavaccine. Pengene er tiltænkt finansiering af et kommende fase 3-studie af vaccinen. Frank Hørning hæfter sig ved, at Bavarian Nordic tidligere har vurderet, at forsøget vil koste 2-3 milliarder Kroner alt efter, hvordan studiet er formet.

»Den næste begivenhed, som man skal kigge efter, er yderligere finansiering til fase 3 -undersøgelserne af ABNCoV2, flere kliniske resultater for ABNCoV2,« forklarer han.

Millionstøtten gør imidlertid den danske vaccineproducent mere attraktiv som investeringscase, må man forstå.

Læs også: Aktiechef om Bavarian Nordic: 'Det er meget væsentligt – der er et ret stort potentiale'

»Dette fjerner klart noget risiko fra investeringssagen i Bavarian Nordic, da aftalen delvis giver finansiering af fase 3 -undersøgelserne med ABNCoV2,« påpeger senior aktieanalytikeren.

Bavarian Nordic kan ifølge ham stå med en coronavaccine, der potentielt kan ramme markedet i første halvdel af 2022.

Frank Hørning fremhæver desuden, at investorer også bør holde med nyt om Bavarian Nordics sats på en RSV-vaccine. Han fremhæver »dataudlæsning fra den menneskelige udfordringsundersøgelse med RSV -vaccinen, der skal ske i september 2021.«

»Positive resultater kan bane vejen for fase 3 -undersøgelser og en partnerskabsaftale. RSV -vaccinen har blockbuster-potentiale,« understreger Frank Hørning.

Læs også: Rygterne har svirret – nu sætter Bavarian Nordic ord på vild udmelding

Læs også: Sydbank om Bavarian Nordic: Dette bliver afgørende