
Investorer sælger massivt ud af aktierne tirsdag eftermiddag.
Aktiemarkedet tager ikke godt imod det angreb, Iran angiveligt planlægger mod Israel ifølge det amerikanske medie CNN.
Således bliver C25-indekset sendt ned mere end 1 pct. Det samme gør de ledende indeks i USA, Nasdaq, Dow Jones og S&P 500.
Bliver angrebet en realitet, kan markedet blive sendt ud i et mere markant dyk, også kaldet en korrektion. Sådan lyder meldingen fra Saxo Banks investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen i en kommentar.
»Den voksende usikkerhed kan få flere til at sælge risikofyldte aktiver som for eksempel aktier og især teknologi og vækstaktier,« begrunder han sin udmelding med.
En korrektion på aktiemarkedet er, når der sker et hurtigt fald på mere end 10 pct. fra kurstoppen.
Korrektioner optræder, når investorer vurderer, at kursen på en aktie eller et indeks er for høj. De er ofte udløst af forbigående hændelser, for eksempel en pludselig opstået krise.
Oskar Barner Bernhardtsen peger på, at man bør se sig om efter sikre statsobligationer, hvis man vil placere sig i en »sikker havn«, som blandt andet dansk realkredit, tyske statsobligationer eller guld.
»Aktier inden for den traditionelle energisektor som olie og gas, kan også komme til at stige, hvis et Irans angreb bliver en realitet,« tilføjer han.
Millionærklubben inviterer d. 24 oktober indenfor til en debat om, hvor økonomien er på vej hen efter et par usædvanlige år. Med et blik både tilbage i historien og frem mod det ukendte, undersøger vi, om verden - rent økonomisk - er på vej mod helt ukendt grund, eller om udviklingen snarere ligner "business as usual". Du får samtidig gode råd og tips til investering gennem dét, der her og nu kan virke både uklart og ukendt.
I panelet kan du møde: Steen Jacobsen, bestyrelsesmedlem og økonomisk kommentator, Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske og Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
Læs også: Danske Bank ændrer syn på særlige aktier – sådan anbefaler banken, at du gør nu
Læs også: Finanshus anbefaler at købe dansk aktie – tror aktien kan stige 75 pct.






















