Henter kommentarer

Niels vil sige op og leve af sin opsparing: Sådan kan han sikre formuen

Nationalbanken i anledning af at den interne produktion af sedler og mønter ophører ved udgangen af 2016. 50-kronesedler bliver trykt. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Nationalbanken i anledning af at den interne produktion af sedler og mønter ophører ved udgangen af 2016. 50-kronesedler bliver trykt. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mere end 5 mio. kr. i porteføljen, en stor pension og en pæn sum penge i kontanter. 

Det er hvad, 52-årige Niels har af værdier, og som om ganske kort tid skal kunne forsørge ham resten af livet.

Niels har nemlig planer om at forlade hamsterhjulet og gå på pension i løbet af det næste halve år, og fordi hverken Niels' familie eller arbejdsplads er bekendt med planerne, optræder Niels her anonymt. Redaktionen er bekendt med hans identitet.

Men hvad skal man være opmærksom på, når man har en stor portion penge, der skal række resten af livet? Det spørgsmål har privatinvestoren sendt ind til B.T. og Euroinvestors Formuetjek, hvor aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen deler ud af gode råd. 

»Det er en af de svære situationer. Når man står og ved, man ikke skal arbejde mere, så er man nødt til at sikre sig, sine investeringer giver et afkast, fordi det er det, man skal leve af,« lyder det fra aktiechefen, der dog har et bud på, hvad Niels kan gøre med sin investerede formue.

Læs også: 7 ting du skal vide, inden du køber obligationer

Han kan nemlig kigge på sin risikoprofil, mener Michael Friis Jørgensen. En stor del af Niels' portefølje består nemlig af aktier, blandt andet medicinalgiganten Novo Nordisk, rederierne Torm og Norden samt chipkæmpen Nvidia, men Niels kan med fordel overveje at placere en del af sine penge i obligationer.

Centralbankernes mange rentestigninger har gjort det mere attraktivt at investere i obligationer, der anses for at være mere sikre end aktier, hvor risikoen er højere.

»Han har været meget i aktier, og det er jo ikke noget dårligt tidspunkt, fordi aktiemarkedet er jo ikke som en coronanedtur, hvor det er super billigt, og obligationer er jo heller ikke nul i rente længere, så han skal til at kigge lidt mere på at få investeret noget i obligationer,« siger aktiechefen, som tilføjer, at den type investering typisk giver 2-3 pct. i rente.

Selvom det ifølge Michael Friis Jørgensen er særligt vigtigt for Niels at passe ekstra godt på sine penge nu, hvor han har planer om at forlade arbejdslivet i en ung alder, skal han ikke være overpåpasselig, når det drejer sig om risiko.

»Han har ret mange kontanter, han har meget friværdi i sit hus og relativt lave omkostninger. Det er det næste råd, vi skal give: Pas på med at gå for meget ned i risiko.«

Hvad Niels ifølge aktiechefen ellers bør være opmærksom på, kan du blive klogere på i videoen med hjælp fra vært, Bodil Johanne Gantzel: