Investorer skal forberede sig på større udsving på aktiemarkedet, og at perioder med kursfald snarere bliver reglen frem for undtagelsen.
Det vurderer Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden i en kommentar mandag morgen. Centralbankerne er på vej til at stramme pengepolitikken på grund af højere inflation, lyder forklaringen.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Nedturen i vækstaktier bliver dyb, barsk og er kun lige startet
»Vi kommer til at se højere styringsrenter fra særligt den amerikanske centralbank i 2022, men det bør ikke afspore aktieopsvinget, selvom det vil være medvirkende til større udsving og periodevise aktiekursfald. Perioder med aktiekursfald er faktisk reglen snarere end undtagelsen, og som investor er det klogt at have i baghovedet,« påpeger Andreas Østerheden.
Han hæfter sig imidlertid ved, at 2021 har budt på rekordstore indtjeningsoverraskelser blandt selskaberne. Det har for ham at se støbt et »solidt« fundament under kursstigningerne, og selv om aktierne er fløjet i vejret i årets løb, er prisfastsættelsen på aktiemarkedet bredt set blevet gradvis lavere i løbet af året, forklarer chefstrategen.
Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske - det tror han venter os nu
Og selv om forsyningskæderne verden over stadig er ramt af forstyrrelser, inflationen stiger og vi fortsat døjer med diverse konsekvenser af coronakrisen, er der stadig udsigt til et godt aktieår i 2022, vurderer han.
»Vi forventer, at den økonomiske vækst vil være høj i 2022 i en historisk kontekst, omend lavere end i 2021, og at den vil være understøttet af købelystne husholdninger og virksomheder, som vil have gode forudsætninger for at holde et højt forbrug og investeringsaktivitet i 2022.« lyder det fra Andreas Østerheden, der fortsætter:
Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2022: 'Aktien handler med en stor rabat'.
»Den økonomiske vækst vil dermed give en solid indtjeningsvækst i selskaberne, som har været meget undervurderet af analytikerne i 2021. Dette mønster vil fortsætte – bare ikke i samme grad. Der vil i vores optik være plads til positive overraskelser.«
Nordea forventer derfor, at aktier vil klare sig bedre end obligationer.
Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: 3 aktier til 2022: 'Det er en meget veldrevet maskine'
Læs også: Aktiechef: Kig efter value-aktier - du finder dem her
