Henter kommentarer

Nordea: Kursstigninger skjuler usikkerheden


Selvom aktierne er steget kraftig i den forgangne uge, skal investorer stadig passe på.

Sådan lyder advarslen fra Nordeas chefstrateg, Andreas Østerheden, i en kommentar mandag morgen. Det er særligt relevant, for aktierne er faldet så meget på så kort tid, at vi kan forvente en modreaktion, forklarer han.

»Her til morgen fortsætter de positive toner på markederne, og med mange pessimister og forsigtig positionering, synes bevægelserne at være teknisk drevet på oversolgte aktier. Selvom det ville være dejligt, hvis usikkerheden på markederne var forbi i denne omgang, skal man nok være påpasselig med at konkludere dette på nuværende tidspunkt,« forklarer Andreas Østerheden.

Læs også: 'Forfærdelig følelse' er et godt tegn for tech

For ham at se har markedet på nuværende tidspunkt indpriset en mindre recession. Chefstrategen peger samtidig på, at stemningen blandt investorerne er på et historisk lavpunkt, ifølge en undersøgelse lavet af American Association of Individual Investors.

»Tekniske indikatorer som for eksempel RSI-indekset tyder også på et oversolgt marked og dermed potentiale for en vis optur på kort sigt. Den generelle pessimisme blandt markedsdeltagerne vil nok fortsætte en rum tid endnu, da der fortsat er stor usikkerhed om væksten fremover. Men efterhånden som bekymringen for væksten begynder at aftage, vil der være et stort stigningspotentiale,« lyder det fra Andreas Østerheden.

Læs også: Vil udnytte smerte og usikkerhed til at købe flere aktier nu

Det ændrer dog ikke på, at de kortsigtede udsigter er slørede. Investorer holder stadig et vågent øje med centralbankernes »aggressive« pengepolitiske stramninger samt konsekvenserne, når det kommer til de vækst- og indtjeningsmæssige effekter, som højere renter og strammere pengepolitik ventes at have.

Usikkerheden betyder ifølge aktiechef Michael Friis Jørgensen, at investorer bør fokusere på kvalitetsaktier, det vil sige aktier i selskaber med lav gæld, stærke forretningsmodeller og stærke balancer. Det kan du læse mere om her.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechef advarer: Du risikerer en pinsel uden lige

Læs også: 65 stærke udbytteaktier til børsstormen