Milliardafkast på milliardafkast.

Det er, hvad den norske oliefond gang på gang kan løfte sløret for. Det var også tilfældet i sidste uge, hvor Oliefonden kunne præsentere en værdistigning på 1980 mia. norske kr. i årets første seks måneder og et afkast på 12,5 pct. for fondens aktieportefølje.

Er det noget, som vi danskere kan tage inspiration af fra vores norske naboer?

Det satte de to CBS-ansatte, Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen, sig for at undersøge i 2023, fordi den fælles danske pensionskasse, ATP, på mange måder minder om den norske oliefond.

Og her stod en række ting klart.

»ATP investerer meget risikabelt. Og det har vist sig i form af højere afkast, og det er selvfølgelig rigtig fint - men afkastene har ikke været høje nok i forhold til den risiko, som er taget,« siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS, til Euroinvestor.

»Risikoen er så meget større, end afkastet er større,« tilføjer han. 

Dette baserer CBS-professoren på baggrund af en større analyse af ATP, som han lavede sammen med sin kollega. Her holdt de den danske pensionskasse op mod en anden den norske oliefond, som på visse områder kan sammenlignes med ATP.

»ATP er jo denne obligatoriske pensionsordning for alle danskere på arbejdsmarkedet, og på den måde er det næsten en statslig pengetank. Her tænkte vi, at en anden oplagt pengetank, man kunne sammenligne med var Oliefonden.«

Læs også: Det koger: Brandvarm juli på denne del af boligmarkedet

Da de to professorer dykkede ned i investeringsstrategien hos de to fonde, var der dog en del forskelle, som sprang dem i øjne.

I Norge investerer man først og fremmest meget simpelt. Oliefonden har nemlig en meget traditionel investeringsstrategi.

Her bliver midlerne fordelt, så der som overordnet strategi er 70 pct. i globale aktier og 30 pct. i obligationer. Indtil for et par år siden hed det endda 60-40, men det var samme koncept.

Og her er det ikke noget med at prøve at finde de gode aktier og overvægte nogle aktier fremfor andre, forklarer Jesper Rangvid. Fonden følger bare verdensindekset. Dog må fonden ikke investere i norske aktier.

Det betyder også, at fonden gennem 2023 tjente godt på de såkaldte Magnificent 7-aktier, der er nogle af de største børsnoterede selskaber, og som drev en meget væsentlig del af fremgangen på markedet i 2023.

De seneste år er fonden begyndt at gå en lille smule ind i illikvide investeringer, såsom ejendomme og energiinfrastruktur, men det er meget begrænset, påpeger CBS-professoren og tilføjer:

»Strategien er meget traditionel. Meget stille og roligt.«

Der er dog også en anden betydelig forskel mellem Oliefonden og ATP.

Generelt er Oliefonden meget offentlig omkring, hvordan den investerer sine midler. Fonden offentliggør hvert halve år, hvordan de klarer det, og her offentliggør de også, hvad deres benchmark er, hvordan de er kommet frem til det, samt hvorvidt de har slået det eller ej. 

Læs også: Rædselsscenarie for mange investorer: Så meget risikerer du at miste, hvis du sælger ud i panik

Hos ATP er historien en helt andet.

»ATP har omvendt en meget mere kompliceret og risikabel investeringsstrategi,« siger Jesper Rangvid. 

ATP arbejder blandt andet med gearing, hvilket vil sige, at  pengetanken investerer for lånte penge. I øjeblikket har ATP omkring 100 mia. kr. på bogen, men de investerer for 250-300 mia., lyder det fra CBS-professoren.

Den anden vigtige forskel mellem de to er, at ATP må godt eje danske aktier - og dem ejer de så også rigtig mange af. I årsregnskabet for 2023 var omkring halvdelen af ATPs aktier danske.

»Det er jo ret vildt. Altså det danske aktiemarked udgør omkring 1 pct. af verdensmarkedet,« lyder det fra Jesper Rangvid. 

ATP har også en meget aktiv investeringsstrategi, når det handler om deres globale aktier. Og her køber de ofte de små selskaber fremfor de store, forklarer Jesper Rangvid. Det rammer dog pensionskassen på et år som 2023, hvor Magnificent 7-aktierne trak en meget stor del af afkastet på markedet.

ATP har heller ikke noget benchmark, så der er ikke noget, pensionskassen kan holdes op imod eller på anden måde vurderes ud fra, hvorvidt de gør det godt eller dårligt. 

Den høje risiko gavner dog også ATP, når det går godt i markedet. Men det er ikke nok, lyder det fra Jesper Rangvid.

»Når ATP har skabt 50 pct. højere afkast end Oliefonden, så har de faktisk taget100 pct. mere risiko,« siger han.

Læs også: Danske Bank: Få købt nogle af dem til din portefølje

Der er også år som 2022, hvor aktiemarkedet ikke ligefrem havde en fest. Her blev det til et dyk på 19,3 pct. til verdensindekset, mens det amerikanske ledende indeks, S&P 500, lavede et negativt afkast på knap 20 pct.

Og her var historien også en noget andet hos ATP.

»I 2022 tabte ATP 40 pct. af deres formue, hvor andre sammenlignelige investorer, såsom danske pensionskasser, tabte omkring 10 pct. Oliefonden tabte omkring 12 pct. målt i danske kroner. Det vil sige, at ATPs tab var 3-4 gange større i 2022,« påpeger professoren.

»Det der undrer os er, at i en obligatorisk ordning som alle er tvunget til at spare op til og som primært er for de danskere med de færreste midler, at man så kører så markante strategier,« tilføjer han og henviser til den tidligere beskrivelse af ATPs måde at investere sine midler på.  

Jesper Rangvid understreger også, at der ikke er nogen særlige regler, lovgivning eller regulering, der dikterer, at ATP skal investere, som den gør. 

Hos ATP hilser man input udefra velkommen, og Jørgen Rudbeck, der er presseansvarlig hos ATP, påpeger, at de er bekendt med Jesper Rangvids synspunkter.

»Til forskel fra Oliefonden, der ikke har nogen pensionsforpligtelser, er ATP først og fremmest sat i verden for at sikre danskerne en garanteret og livslang pension, og det afspejles i vores investeringsstrategi, hvor vi netop tager højde for den livslange garanti, som vi er forpligtet til at kunne give,« tilføjer han.

Læs også: Storbank: Her er vinderaktierne, når Fed begynder at sænke renten

Læs også: Aktier over hele verden blev banket ned: Så meget er de vigtige indeks steget siden