Der er grund til at tro, at vi står over for en kortsigtet optur på aktiemarkedet.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar mandag morgen. Fænomet kaldes for bear market rally, som dækker over flere dage med kursstigninger i en periode med generel nedtur. Det sker i en tid, hvor nervøse investorer har solgt massivt ud af risikoaktiverne, hvilket har givet store kursfald, bemærker han.
Læs også: Jyske Bank køber Handelsbanken
Investeringsøkonomen fremhæver, at flere indikatorer alle peger på, at investorerne er »nervøse, stressede og bange for de kommende måneder,« fordi risikoen for en recession er vokset.
»Negative indikatorer er normalt kortsigtet et godt signal i den forstand, at investorerne i et stort omfang har reageret på de negative udsigter, og har solgt ud af risikoaktiver, som har givet større kursfald. Det betyder ikke, at yderligere kursfald kan udelukkes, men sandsynligheden for en positiv snarere end negativ kortsigtet kursudvikling er fornuftige,« lyder det fra Per Hansen.
Læs også: Nordnet om Jyske Bank-købet: Det her overrasker
Han står ikke alene med forventningen om en kortsigtet aktieoptur. Den opfattelse deler blandt andre Tom Essaye, der står bag 'Sevens Report', skriver Marketwire.
»En potentiel hurtig og voldsom bjørnemarkedsoptur ser mere sandsynlig ud for hver yderligere nedtur, efterhånden som markedet bliver mere oversolgt,« lød det fredag fra Tom Essaye.
Læs også: Krypto-nedsmeltning i gang
Læs også: Chefstrateg: Derfor vil aktierne måske ikke falde meget mere
