Henter kommentarer

Nordnet: C25-selskab er i en sårbar forfatning


GN Store Nord er i en meget sårbar forfatning.

Så hård er dommen fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen. Det sker, efter GN Store Nords bestyrelsesformand meddelte torsdag, at han ikke genopstiller ved den kommende generalforsamling i marts. Reaktionen i markedet var en stigning på mere end 10 pct.

»Det fik GN-aktien til at stige markant på håb om at der kan komme et bud på GN Store Nord,« forklarer Per Hansen.

GN-aktiens kursudvikling har med hans ord været »meget skuffende« de seneste tre år. Aktienedturen skyldes følge ham en kombination af generelle kursfald, for svag indtjeningsudvikling samt GN Store Nords opkøbet af Steelseries for 8 mia. i 2021.

Læs også: Et af USAs største selskaber steget 30 pct. på 19 dage

»Købet blev finansieret kontant med øget gæld, og netop den øgede gæld er en betydelig udfordring,« vurderer Per Hansen.

Det har ifølge ham ikke været nogen hjælp, at GNs indtjening undervejs er faldet og kommet under pres. Konsekvensen har været, at GN har »pantsat sin finansielle frihed.«

GN's nedtur har tiltrukket sig ekstra opmærksomhed, efter investeringsselskabet  William Demant Invest, der er majoritetsaktionær i konkurrenten Demant, har sat sig på 10 pct. af aktierne i GN Store Nord.

Essensen er, at hvis du sidder på mere end 10 pct. af et selskab, kan du blokere for en tvangsindløsning, hvis en køber viser sig.

»Jeg tror først og fremmest, at William Demant Invst med købet har signaleret, at 1) Der er langsigtet værdi i GN Store Nord, 2) Medbestemmmelsesret hvis GN Store Nord bliver så presset, at der bliver brug for en hjælpende hånd og for at undgå, at GN Store Nord evt. bliver udsat for en overtagelse til en for lav pris, som kan ændre vilkårene i sektoren og dermed også have en betydning for Demant,« forklarer Per Hansen.

Han er ikke den eneste, der har fulgt GN-aktiens pludselige stigning torsdag. Det samme har man hos Artha Kapitalforvaltning, der løbende har købt op i GN Store Nord, fordi man mente, at værdierne i GN-aktien ikke var afspejlet i aktiekursen. Formueforvalterens aktiechef har også et bud på, hvad stigningen torsdag kan skyldes. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Markedsanalytiker: Danske investorer er aktieoptimister

Læs også: Teknisk analytiker: Meget tyder på, at aktierne skal 20 pct. ned