Henter kommentarer

| Opdateret

Nordnet: Det her kan være godt nyt for danske aktier

Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Inflationstop kan være gode nyheder for danske aktier.«

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar i kølvandet på faldet i olieprisen, der nu ligger omkring 100 dollar pr. tønde.  En lang række råvarer er allerede faldet tilbage, og det er ifølge ham kun olie og gas, der mangler at falde tilbage, inden man kan sige, at vi har set toppen af et råvareinput. Hvis inflationen er tæt på sin top, kan det få betydning for, hvor meget centralbankerne er nødt til at hæve renterne, som påvirker aktierne.

»Lavere inflation kan være godt nyt for vækstaktier, men også de danske aktier. Vækstaktierne er rentefølsomme på grund af at en betydelig del af indtjeningen ligger i fremtiden. De danske aktier, med deres verdensklassekompetencer indenfor deres nicher, er generelt meget højt prissatte og dermed rentefølsomme,« forklarer Per Hansen.

Læs også: ​Ændrer syn på aktie-fremtiden: Sådan tror storbank, at det vil gå

Hvis faldet i olieprisen tager til. vil det dog føre til kursfald på aktiemarkedet - i hvert fald for en stund, forudser han. Det gælder ikke mindst olieaktier.

»Hvis vækstafmatningen bliver for markant, vil det i en overgangsperiode gå ud over aktierne, fordi indtjeningsforventningerne i de cykliske aktier, formentlig skal nedjusteres en del ned. I givet fald, vil lavere oliepriser kunne mærkes i olieaktier, som netop har været begunstiget af de høje priser. Det er her investorpositioneringen er størst, stærkest og aktierne er sårbare overfor prisændringer,« lyder det fra investeringsøkonomen.

Olieprisfaldet kan også gavne andre dele af aktiemarkedet forklarer han.

»Til gengæld vil andre aktier kunne drage nytte af de faldende oliepriser. Både direkte og indirekte. Lavere oliepriser vil tage toppen af inflationen og være gode nyder for aktier indenfor konsumentvarer og cyklisk forbrug, som i 2022 har haft en meget stor nedtur. Både fordi stigende inflation spiser af forbrugernes disponible købekraft og fordi den høje inflation driver renterne op, og får ejendomspriserne til at skælve,« forklarer han.

Læs også: 9 mulige aktieguldfugle, hvis du har kontanterne klar

Læs også: Han forudså finanskrisen – nu ser han et andet skifte