Henter kommentarer

Nordnet: Det kan vende op og ned på aktierne i din portefølje

Foto: DAVID BECKER
Vis mere

Et af de store spørgsmål ved indgangen til 2022 er, om det bliver et aktieår, hvor taberne i børsræset bliver til vinderne.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar tirsdag morgen. Han lægger vægt på, at renterne er på vej op flere steder, hvilket kan ramme aktiemarkedets himmelstormere.

Læs også: Milliardforvaltere: Disse aktier vil gøre comeback i 2022

»Renterne er på vej op de fleste steder, og det kan give modvind til de seneste års vækstkometer, som samtidig handles til meget høje nøgletal. Ikke alle vækstselskaber med høj prisfastsættelse er nødvendigvis i skudlinjen, men det kræver at vækstcasen er helt intakt,« forklarer investeringsøkonomen.

Det sker med henvisning til, at højere renter gør, at nutidsværdien af den fremtidige indtjening udhules, hvilket rammer vækstaktierne hårdere end valueaktierne, fordi vækstaktierne har en relativt større andel af deres indtjening længere ude i fremtiden.

Læs også: Dansk aktie er 'meget billig' lige nu – tror den kan stige 60 pct.

Hvis man zoomer ind på det danske aktiemarkedet, så kan det også vende op og ned på de aktier, der er faldet til bunds og dem, der er røget til tops, vurderer investeringsøkonomen.

»For en række aktier, blandt andet ISS og FLS – men i den henseende ikke Ambu – er prisfastsættelsen lav, forventningerne tilpasset de seneste års skuffelser og udsigterne til, at omikron kan være den »gode smittevariant«, som smitter flere, hurtigere, men som samtidig ikke har et meget negativt sygdomsforløb, kan være et plus for nogle aktier.,« forklarer Per Hansen og tilføjer:

»Investorfokuseringen på de aktier, som har skuffet meget de seneste år, er generelt meget lav, og der skal nok alt i alt ikke så meget til for netop de aktier, kan få et overraskende og større comeback i 2022.«

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu

Læs også: 3 billige aktier til 2022: 'Aktien er voldsomt undervurderet'