Henter kommentarer

Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu


Nytåret er en god anledning til at foretage et porteføljetjek.

Sådan lyder rådet fra Lone Kjærgaard, der er direktør hos formueforvalteren Investering og Tryghed.

»Det er et oplagt tidspunkt i forbindelse med nytåret at tage et kig på din portefølje. Se, om der er en god spredning og fordeling blandt dine aktier. Mange er bredt set steget meget i 2020 og 2021, så overvej at tage toppen af de positioner, der er steget mest,« udtaler Lone Kjærgaard.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu

Den danske kapitalforvalter, der har omkring 16 mia. kr. under forvaltning, rådgiver om investering og skræddersyer og forvalter porteføljer til private og institutionelle investorer. Investering og Tryghed er på de nordiske børsmarkeder en aktiv forvalter, dvs. at man håndplukker de aktier og obligationer til porteføljen, som de ser det største potentiale i. Det gælder både vækstaktier, valueaktier og kvalitetsaktier. Kapitalforvalteren har bl.a. den tilgang, at de også sørger for at fiske andre steder end alle andre for derved at optimere chancerne for at finde de meget attraktive aktier.

Læs også:Jyske Bank spår mere risikabelt 2022: Disse aktier skal du købe

»Vi investerer gerne i 'oversete' aktier, der ikke er hypet og som er uden for markedets søgelys. Det kan være selskaber, der er i gang med en restrukturering eller som er ved at ændre strategi,« forklarer direktøren.

Kapitalforvalteren fokuserer på det enkelte selskabs forretningsmodel, ledelsen og dens evne til at eksekvere dets planer. Det fokus er en af grundene til, at Lone Kjærgaard understreger vigtigheden af at se på det enkelte selskab, du har i porteføljen.

Læs også: Danskernes formuer vokser – er du lige så rig som dem på din alder?

»Se på godt på dine aktier og overvej, om virksomhedernes forretningsmodel rækker ind i fremtiden. Det er noget af det, som vi gør meget ud af. Vi ser også på, om selskabet er støttet af en underliggende trend.«

Investorer skal imidlertid forberede sig på, at 2022 kan blive et anderledes aktieår end 2021, lyder vurdering fra den danske kapitalforvalter.

Læs også: Her er Bank of Americas 2022-favoritter

»Inflation, stigende renter og covid-19 er de største trusler for aktierne lige nu. I øjeblikket virker det som om, at aktiemarkedet mest trækker på skuldrene, men de forskellige risici kan vise sig at være undervurderet. Det kan ende med at give mere uro på markedet,« udtaler Lone Kjærgaard og fortsætter:

»Hold øje med frygt og overoptimisme i markedet. Det kan give større kursudsving, og det er på sådanne nogle tidspunkter, hvor du skal binde dig selv til masten og ride børsstormen af, så du fx ikke stor-sælger af frygt og i troen på, du for alvor kan time markedet, for solide selskaber med den rigtige forretningsmodel og den rigtige ledelse kan holde til det på den lange bane.«

Læs også: Marked på vej mod værste år siden 1999

Det viser erfaringen fra kapitalforvalterens nordiske aktiefokus, forklarer hun. Uden for de nordiske aktiemarkeder anvender Investering og Tryghed en passiv strategi, hvor man benytter billige ETF’er. Risikoen for fejlinvesteringer er større, når selskaberne ikke er inden for ens kernekompetence, forklarer hun.

Det mere end opvejes ved at kombinere ETF’er med en aktiv forvaltning på de børsmarkeder, som kapitalforvalteren kender bedst, fortæller Lone Kjærgaard

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 3 billige aktier til 2022: 'Aktien er voldsomt undervurderet'

Læs også: Aktiechef: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. lige nu