Henter kommentarer

Novo-analytiker efter markant fald: Det mener vi om aktiekursen nu


Novo Nordisk-aktien gemmer stadig på et langsigtet potentiale.

Det vurderer Sydbanks aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen, der stadig har en køb-anbefaling på aktien i den danske medicinalkæmpe. Det sker, efter Danmarks mest værdifulde børsselskab mandag er faldet mere end 11 pct. på børsen Faldet kommer, efter Novo Nordisk fredag meddelte, at en underleverandør af fedmemidlet Wegovy er ramt af problemer, der påvirker Novos 2022-udsigter.

Læs også: Senioranalytiker om dansk folkeaktie: Markedet vil nedrevidere forventninger til 2022

»Meldingen fra Novo Nordisk er efter vores vurdering skidt nyt,« lyder det fra Søren Løntoft Hansen, der uddyber, at »de nye udfordringer med kontraktproducenten forlænger Novo Nordisk begrænsede evne til at møde efterspørgslen.«

Novo Nordisk vurderer nu, at man ikke kan efterkomme den amerikanske efterspørgsel i første halvdel af 2022. Meget få nye patienter vil være i stand til at starte behandling med Wegovy, bemærker Sydbank.

»Vores estimater for Wegovy efter 2022 er i store hele uforandrede. Nedrevideringen af vores Wegovy-estimater koster 13 kr. pr. aktier i vores værdiansættelse af Novo Nordisk svarende til godt 2 pct. i forhold til fredagens lukkekurs.«

Læs også: Simon Richard Nielsen: Nedturen i vækstaktier bliver dyb, barsk og er kun lige startet

Hos Sydbank understreger man, at Novo Nordisk endnu ikke har offentliggjort regnskabstal for Wegovy, hvorfor bankens estimater er« behæftet med større usikkerhed end sædvanligvis«. Udviklingen ændrer dog ikke på det langsigtede potentiale i Novo-aktien, understreger Søren Løntoft Hansen:

»Selvom vi nedreviderer vores estimater, ændrer udfordringerne ikke fundamentalt ved det langsigtede potentiale for Wegovy og mulighederne på fedmemarkedet efter 2022. Vi fastholder på den baggrund købs-anbefalingen på Novo Nordisk.«

Novo Nordisk oplyser, at man vil prioritere patienter, der allerede er startet behandling med Wegovy. Novo Nordisk forventer at være i stand til at møde efterspørgslen i USA i 2. halvår 2022.

Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at banken har en køb-anbefaling på Novo-aktien.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Chokbølger rammer Novo-aktien: 'Overraskende stort fald'

Læs også: Dansk gigant rydder bordet - 5 vilde fun facts om Novo Nordisk