Henter kommentarer

Ørsted indgår kæmpe aftale


Ørsted har indgået en kæmpe aftale med det taiwanske halvlederselskab TSMC.

Det oplyser den danske energigigant til fondsbørsen onsdag.

Elkøbsaftalen betyder, at TSMC vil aftage hele produktionen fra Ørsteds 920 MW Greater Changhua 2b & 4 havvindmøllepark.

SPONSERET INDHOLD: Er det sikkert at betale med mobilen?

Aftalen er den største af sin art nogensinde inden for vedvarende energi, oplyser Ørsted.

Den 20-årige fastprisaftale træder ifølge meddelelsen i kraft, når Greater Changhua 2b & 4 bliver sat i kommerciel drift frem mod 2026. Det er forudsat, at havvindmølleparken har fået adgang til elnettet, og at Ørsted har 'truffet endelig investeringsbeslutning.'

TSMC er verdens største producent af halvledere. Du kan læse mere om hele halvlederindustrien her.

Læs også: Denne aktie udgør 43 pct. af Buffetts portefølje

Hos Ørsted mener man, at TSMC baner vejen for indkøb af vedvarende energi, ligesom virksomheden aktivt forfølger målet om en reduktion af drivhusgasser.

»Ved at indkøbe vedvarende energi i et hidtil uset omfang støtter TSMC stærkt op om udbygningen af vedvarende energi. At vi nu har indgået den største langsigtede elkøbsaftale nogensinde med verdens førende halvlederselskab, vidner om, at Ørsted er en betroet partner for både virksomheder og regeringer, når det handler om grøn energi,« udtaler koncerndirektør og adm. direktør i Ørsted Offshore, Martin Neubert.

Chef for Ørsteds aktiviteter i Asien og Stillehavsområdet, Matthias Bausenwein fremhæver, at aftalen mellem Ørsted og TSMC understreger 'Ørsteds pionerrolle i udviklingen af vedvarende energi i Asien og Stillehavsområdet':

»I Taiwan er vi allerede i gang med at opføre havvindmølleparken Greater Changhua 1 & 2a, som sammen med Greater Changhua 2b & 4-projektet, der nu er et skridt nærmere en endelig investeringsbeslutning, gør havvind til hjørnestenen i Taiwans omstilling fra fossil til grøn energi,« udtaler Matthias Bausenwein

Læs også: Overser du aktierne? Her forventer man stadig tocifrede vækstrater

Læs også: 4 stærke chipaktier: 'Du bør lede efter aktier her'