I Danmark findes der 37 forskellige familieformer. Der er altså mange måder at leve sammen på uden at være gift.
Men mange kender ikke de økonomiske fordele ved at indgå et ægteskab, lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i Nykredit Wealth Management.
Fordele mens man er gift
Giver man store pengegaver til hinanden, udløser det normalt en betaling til skat. Men som ægtefæller kan man ubegrænset give hinanden pengegaver, uden det udløser en gaveafgift.
»Som ægtefæller er man sambeskattet, og det betyder, at der helt automatisk sker overdragelse af eventuelt uudnyttede fradrag samt er dobbeltgrænser. Dermed betaler man som ægtepar ofte lidt mindre i skat,« lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen.
Det gælder eksempelvis aktieindkomsten. Man betaler 27 pct. i skat for al aktieindkomst op til 56.600 kr., mens alt over den grænse giver en aktieskat på 42 pct. Som ægtefæller har man tilsammen en dobbeltgrænse på 113.000 kr., inden man rammer den høje skat.
»Det er blandt andet en stor fordel, hvis den ene part har en stor aktieformue eller er selvstændig,« siger Camilla Schjølin Poulsen.
Fordele ved skilsmisse
Når man er gift, er man omfattet af delingsformue. Det betyder, at der er regler for, hvordan formuen skal fordeles i tilfælde af skilsmisse, ligesom der er mulighed for at blive tilkendt ægtefællebidrag.
»Denne mulighed er der ikke som samlevende, hvor man går fra hinanden med hvert sit. Dermed er man som ægtefæller ofte meget bedre dækket i en skilsmissesituation,« forklarer privatøkonomen.
Dog skal man være opmærksom på, at pensionsopsparinger ikke indgår i delingsformuen. Her skal man ifølge Camilla Schjølin Poulsen selv være vågen - også som ægtefæller - hvis den ene part har en meget større pension end en selv.
Fordele ved dødsfald
Hvem der skal arve ens livsforsikring og pensionsopsparinger, bestemmer man selv. Men gør man ikke noget proaktivt, er man som ægtepar automatisk hinandens nærmeste pårørende. Det betyder, at 100 pct. går til ens ægtefælle sammen med eventuelle livsarvinger.
»Uanset hvor længe man har boet sammen eller har børn sammen, arver man ikke hinanden som samlevende, medmindre man selv proaktivt får opstillet et samlevertestamente,« lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen.
Som ægtefæller har man også mulighed for at sidde i udskiftet bo med fælles formue og fælles børn.
Et andet plus er, at ægtefæller arver som de eneste, uden at skulle betale boafgift.
»Børn, forældre og samlever skal alle betale 15 pct., mens for eksempel søskende og andre skal betale ca. 36,25 pct. Boet har dog en skattefri bundgrænsen på p.t. 308.800 kr.,« forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Netop den økonomiske fordel kan betyde rigtig mange penge, lyder det fra privatøkonomen, der har regnet på sagerne.
Har man for eksempel en formue på 5 mio. kr., der består af både pensionsopsparinger, friværdi og andet, der falder i arv, skal man betale 0 kr. i skat, hvis boafgiften lyder på 0 pct.
Er man ikke gift, lyder boafgiften på 15 pct. Det betyder, at man skal aflevere 703.680 kr. til Skat.
»Samlet set er der altså rigtigt mange økonomiske fordele ved at blive gift. Selvom et bryllup kan løbe op i mange penge, kan besparelserne og ikke mindst den øget sikkerhed for begge parter, måske hurtigt retfærdiggøre udgiften,« siger Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Nordnet om 'massivt kurspres': Det kan forklare, hvorfor Bavarian-aktien falder
Læs også: Meta er en aktie med 'pricing power' - det ser analytikerne af potentiale
