Teladoc Health, der gør sig inden for telemedicin, falder med hele 40 pct. til 31,90 dollar i torsdagens aktiemarked, da koncernen har skåret i sin prognose for hele 2022.
Dermed deles noget af en lussing ud til den kendte teknologiinvestor Cathie Wood, der i sin ARK-fond har Teledoc som en af sine største positioner.
Teledoc Health regner nu med en omsætning i hele regnskabsåret 2022 på 2,40-2,50 mia. dollar mod tidligere 2,55-2,65 mia. dollar. Driftsoverskuddet, justeret EBITDA, sættes desuden ned til 240-265 mio dollar fra 330-355 mio. dollar.
Læs også: Sydbank advarer alle aktiekonger: Mange investorer kan få ubehagelig overraskelse
De nye forventninger er samtidig et godt stykke fra forventningen på Wall Street, hvor analytikerne forinden havde regnet med 2,58 mia. dollar i salg og 343 mio. dollar i plus på driften.
- Mens vi fortsat ser bæredygtig vækst på tværs af vores produkter og ydelser, så reviderer vi udsigterne for 2022 for at afspejle dynamikker, vi for tiden oplever, i direkte-til-forbruger markederne for mental sundhed og kroniske lidelser, siger Jason Gorevic, topchef i Teledoc Health, i kvartalsregnskabet.
Læs også: Dansk folkeaktie i stort dyk – det dækker over den sande udvikling
Koncernen oplevede ellers i sit første kvartal en fremgang i omsætningen på 25 pct. til 565 mio. dollar mod ventede 569 mio. dollar, mens det underskuddet per aktie blev på 41,58 dollar, der indeholdt en nedskrivning af goodwill for 6,6 mia. dollar eller 41,11 dollar per aktie, mens konsensusestimatet lød på minus 0,60 dollar, ifølge Bloomberg News.
Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på negative 55 mio. dollar. Her var ventet et overskud på 53 mio. dollar.
Efter regnskabets offentliggørelse har Citigroup skåret sit kursmål for aktien til 423 fra 115 dollar per aktie, mens SVB Leerink har sænket sit mål til 35 dollar fra 161 dollar.
Cathie Woods ARK Innovation Fund ejer omkring 12 pct. af aktierne i Teledoc Health. Det er den tredjestørste investering i fonden.
Teledoc Health er nu faldet omkring 80 pct. siden sin rekord i april sidste år i 186,31 dollar.
Læs også: Giftig dansk nedtur: 'Vi frygter jo alle at sidde med sådan en aktie'
Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet
.\˙ MarketWire