Henter kommentarer

Professor: "Medmindre rockerne banker på din dør, så lad feriepengene stå"


Danskerne flokkes om Borger.dk i disse timer, hvor muligheden for at få nogle sine egne opsparede feriepenge udbetalt er meldt ud.

Men to økonomiske eksperter råder til, at man lader pengene stå til pensionen, medmindre man har hårdt brug for dem nu.

»Hvis du har rockere, der banker på din dør eller har et dyrt forbrugslån, så hæv dem nu og få det ud af verden. For andre vil det være tåbeligt at hæve dem,« lyder det korte svar fra professor i finansiering og forsker i økonomi Michael Møller fra CBS.

Sponseret indhold: Kæmpe analyse: Hvor skal aktierne hen efter præsidentvalget?

»Det er ikke noget, jeg selv gider bruge tid på,« siger han.

Spørgsmålet er så, om det bedre kan betale sig at forvalte pengene selv frem for at lade LD Fonde gøre arbejdet frem til den endelige udbetaling, når man går på pension. Heller ikke den løsning mener Michael Møller giver mening.

Heller ikke selv om LD Fonde, der udspringer af det gamle Lønmodtagernes Dyrtidsfond endnu ikke lagt en investeringsstrategi fast for den nye fond med opsparede feriepenge.

Læs også: Kendt valueinvestor: Det her bør alle investorer fokusere på

»Jeg tror, de vil kunne varetage investeringerne til lavere transaktionsomkostninger, end jeg selv ville kunne opnå fordi de har stordriftsfordele. Men når beløbet ikke er større, så gider jeg slet ikke sætte mig ind, hvordan de bliver forvaltet. Det er jo ikke sådan, at man bare kan få et kvart eller halvt procent mere i afkast i den her verden,« siger han.

Privatøkonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet mener som udgangspunkt heller ikke, at man bør hæve pengene og investere selv. Kun i det tilfælde, hvor man endnu ikke selv sparer nok op til pension uden det skattemæssigt bliver modregnet og man samtidig kunne forestile sig at få brug for pengene inden sin pension kan man overveje det.

Læs også: 10 spændende aktier til valueinvestoren

»I det tilfælde vil jeg dog anbefale, at man går en stor bue uden om bankernes tilbud. De har en interesse i at anbefale deres egne investeringsprodukter og de er langt fra ligeså konkurrencedygtige, som hvis man selv varetager investeringerne,« siger han.

Til de danskerne, der af forskellige årsager, ønsker at hæve pengene for at investere dem selv, anbefaler Karsten Engmann Jensen, at man investerer i en billig, passiv indeksfond.

Læs også: 4 spændende aktier til 2020: 'Selskabet har en ekstrem stærk position'

Læs også: Coloplast vil vokse med 7-9 pct. om året frem mod 2025