Hvordan kommer jeg i gang med at investere? Det er måske et spørgsmål, som du har stillet dig selv, eller også kender du en, der overvejer det.
Her giver Danske Banks senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen sit bud. Når det er relevant at spørger sig selv om, så skyldes det, at du både kan tjene penge, men mindst ligeså vigtigt, at du undgår, at dine surt optjente penge mister værdi med tiden.
»Hvis du ikke lige står og skal bruge dine penge, så er det er en god idé at investere dem, fordi de ellers bliver mindre værd med tiden,« forklarer Lars Skovgaard Andersen. Inflationen – altså det at priserne i samfundet stiger over tid – gør at pengenes købekraft falder. Det er på grund af inflationen, at du ikke kan købe det samme for 100 kr. om tre år, som du kan i dag – for om tre år er prisen steget.
Hvad skal du overveje, inden du begynder at investere?
»Du skal finde ud af, hvor mange penge du kan tåle at investere for, uden at det påvirker din økonomi og din nattesøvn, og også hvornår du skal bruge pengene. Hvis du ved, at du skal bruge pengene om seks måneder, så er det bedre at lade dem stå på kontoen,« forklarer investeringsstrategen. Han mener, at du bør investere med en tidshorisont på mindst tre år.
Læs også: 5 tip til dit første aktiekøb
Du skal også overveje, hvilken investeringsplatform du gerne vil bruge, for inden du overhovedet kan investere, så skal du have oprettet et depot, det vil sige et sted, hvor dine aktier eller værdipapirer 'ligger'. Enten kan du få oprettet et depot i din egen bank, men det er også muligt at oprettet et depot hos en af investeringsplatformene – her er Saxo Bank og Nordnet blandt de mest kendte. Det kan tage et par dage at få et depot oprettet, men derefter kan du via din netbank handle eller blot følge dine investeringer.
Hvordan kommer man så i gang?
»Du kan vælge at lade nogen håndtere din investering,« forklarer Lars Skovgaard Andersen og henviser til de automatiske opsparingsløsninger, hvor noget af din løn hver måned automatisk bliver investeret. Du skal blot svare på en række spørgsmål om din investeringshorisont, din risikovillighed og generelle økonomi, så investeringen kan tilpasses dig.
Læs også: 5 ting aktieanalytikeren holder øje med
»Saxo Bank, Nordnet og også Danske Bank har en smart løsning, hvor vi investerer pengene for dig. Du kan også selv investere dine penge. Her vil jeg anbefale, at du først opbygger en base bestående af investeringsfonde, inden du begynder at købe enkelt aktier,« forklarer han.
»Hvis du gerne selv vil investere, så vil jeg anbefale, at du begynder med at købe tema-investeringsfonde, for på den måde får du spredt din investering ud over forskellige selskaber. Du slipper på den måde for at skulle vurdere, om det ene selskab er bedre end det andet, og du kan du investere i emner, som du tror på, for eksempel grønne aktier, robotter, datasikkerhed eller kinesiske aktier,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Hvor meget, eller hvor lidt kan du investere for?
»Med de automatiske løsninger, som jeg nævnte før, kan du investere for helt ned til for 100 kr. om måneden. Du kan godt købe en enkel aktie for 500 kr. – hvis aktien altså ikke er for dyr – men fordi der er omkostninger – f.eks. kurtage, valutagebyr og opbevaringsgebyr for depotet – så kan det bedre betale sig for dig at købe for 5000 kr. eller mere,« udtaler Lars Skovgaard Andersen. Risikoen er ellers, at omkostninger æder op af din gevinst.
Læs også: Investor: Dette er den smarte måde at købe aktier på
Hvad skal du tænke over, hvis du gerne vil købe enkeltaktier?
»Du skal huske, at selv om et selskab er kendt – du bruger måske selv deres produkt – så er det ikke ensbetydende med, at det er godt at være aktionær i selskabet. Selskaberne skal tjene penge og hvis aktiekursen skal stige, så skal selskaberne blive ved med at øge deres indtjening – ellers stiger aktiekursen typisk ikke. Du køber jo fremtidig indtjening, når du køber en aktie i et selskab. Det svære kan være at spotte, om et konkurrerende selskab kommer med et bedre produkt, for så er det måske dem, som du skal have aktier i i stedet for,« forklarer investingsstrateg
»Du skal huske, at selv om et selskab er kendt – du bruger måske selv deres produkt – så er det ikke ensbetydende med, at det er godt at være aktionær i selskabet. Selskaberne skal tjene penge og hvis aktiekursen skal stige, så skal selskaberne blive ved med at øge deres indtjening – ellers stiger aktiekursen typisk ikke. Du køber jo fremtidig indtjening, når du køber en aktie i et selskab. Det svære kan være at spotte, om et konkurrerende selskab kommer med et bedre produkt, for så er det måske dem, som du skal have aktier i i stedet for,« forklarer investingsstrateg
Hvordan ville du fordele dine investeringer?
»Jeg ville anbefale, at man sætter 80 pct. af ens penge i ETF'er (udenlandske investeringsfonde, red.). De sidste 20 pct. kan du så sætte i aktier. Hvis du kun har 10.000 kr., så ville jeg placere de 8000 kr. i en fond, og de sidste 2000 kr. i én aktie. Og du bør selvfølgelig altid have sat sig godt ind i det selskab, som du køber aktier i,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Hvis jeg investerede 100.000, så gik 20.000 til aktier. Men hvor mange aktier ville du så vælge?
»Jeg ville sige 3-5 forskellige aktier. Derfra kan du altid bygge på,« udtaler investeringsstrategen og fortsætter:
»Mit primære mål er at sikre min formue og så få et lille afkast på det i stedet for at få et højt afkast og samtidig risikere min formue.«
Læs også: 12 børsudtryk, du bør kende
Hvis du logger dig ind på Euroinvestor, får du gratis adgang til kurser i realtid i Danmark, Sverige, Finland og Island. Du får også mulighed for at give din egen holdning til kende i form af kommentarer til artikler på de enkelte aktier. I vores værktøj Portfolio kan du oprette din egen portefølje, der automatisk opdateres med udviklingen på aktiemarkedet. På den måde kan du skabe et samlet overblik over din investeringer, selv hvis du anvender flere handelsplatforme.
Læs også: Hvad er C25-indekset?
