Rentestigninger kan påvirke obligationer, ligesom de påvirker dine aktier.
Det er årsagen til, at stigende renter også ramme obligationsmarkedet, fortæller Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.
Men hvordan bliver renten fastsat?
Centralbanker kan hæve og sænke den helt korte rente. Den hedder basisrenten eller styre-renten, og det er den rente, der fastsætter det niveau, som centralbankerne fastsætter for at låne penge ud til andre banker.
Ved at sænke renten, når økonomierne ikke har det så godt, kan det stimulere økonomien, fordi vi ikke får så meget for at have pengene stående i banken. Det gør, at vi bruger vores penge, ligesom det samtidig er billigere at låne, og så øger vi - og virksomhederne - forbruget og skaber vækst, forklarer Danske Bank-strategen.
Når økonomierne omvendt er ved at overophede, og inflationen er for høj, hæver centralbankerne renten og så opstår den modsatte effekt med lavere forbrug og priser, der bliver tæmmet.
Markedsrenten, som er den renten, der er i obligationsmarkedet, bliver dog ændret hele tiden, alt efter hvordan investorer forventer fremtiden vil være. Her spiller det ind, at en obligation typisk har en fast rente og en løbetid, forklarer Lars Skovgaard Andersen.
De tre ting afgør, hvad renten er netop på dette tidspunkt. Når du køber en obligation med udløb om fem år, får du dels den rente, der er på obligationen, ligesom du får obligationen til kurs 100.
Inflationens betydning
Men når du køber den i dag, indebærer det en vis usikkerhed om, hvorvidt dine penge har samme købekraft om fem år. Det er inflationens skyld.
Derfor vil du som investor kræve et afslag i prisen alt efter dine forventninger. Det betyder, at du ofte - ud over den rente, der er på obligationen - også vil få en kursgevinst, når de fem år er gået. Nemlig forskellen mellem den pris, som du betalte, da du købte dem - eksempelvis 98,50 og kurs 100 - som er det, som den indfries til. Reelt betyder det, at hvis du køber for 100.000 kr. obligationer, får du lidt mere hovedstol, da du jo betaler en lavere pris.
Det vil sige, at du får flere obligationer for din penge. Det betyder også, at du får renter ikke af
de 100.000 du købte for, men af det antal obligationer, som du ender med at få, forklarer Lars Skovgaard Andersen.
En obligation er et lån til eksempelvis en stat, en virksomhed eller realkreditinstitut. Når du låner dine penge ud, vil du selvfølgelig gerne have noget for det. Det får du i form af renten - og som sagt i form af en eventuel kursgevinst.
Derfor er der forskel på den rente, som du kan få ved at købe forskellige obligationer. Dels er der løbetiden, da du som sagt vil kompenseres for blandt andet inflation. Det gælder jo om at sikre, at dine penge er lige så meget værd i fremtiden som nu. Du skal imidlertid også se på risikoen ved den udsteder, som du vælger, påpeger Lars Skovgaard Andersen.
Statsobligationer er normalt det sikrest, men der findes jo stater, der som ikke har styr på deres gæld og forpligtigelse, så du kan ikke skære alle over en kamp, forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Danske Realkreditobligationer er næsten lige så sikre som vores statsobligationer. Men der er nogle udtræknings ricisi, dvs. der er en risiko for at låntager indfrie sit lån før tid.
Det sker til kurs 100, så du får dine penge tilbage, men hvis du nu havde købt en fem procents obligation, og renterne er faldet, skal du købe nye obligationer til en lavere rente, forklarer Danske Bank-strategen.
Det sker ikke ved statsobligationer. Her får den renten i hele perioden indtil indfrielsen. Men som sagt er udsteder-risikoen er meget lille - hvis overhoved nogen - og defor anses danske realkreditobligationer som sikre, fortæller han.
Virksomhedsobligation, ofte kaldet kreditobligationer, har en højere risiko end statsobligationer og realer. Her er det segment, der hedder Investement grad, det mest sikre mens segmentet High Yields (HY) anses for det mindst sikre. Her låner du penge til en virksomhed, og det øger din risiko, hvorfor du vil se at disse helt generelt giver en bedre renten.
Det gælder typisk, at jo længere obligationen løber, jo højere er renten, fortæller Lars Skovgaard Andersen.
Det er derfor, at inflationen - og eventuelle rentestigninger - påvirker dine obligationer.
Obligationspriserne falder
Hvis forventningerne til den økonomiske udvikling, inflationen osv. ændres, vil investorer kræve at få lov til at betale mindre for obligationerne. Det betyder, at de får en højere rente, end før de købte. Det er, når disse ting sker, at du høre, at renten stiger. Så dels når centralbankerne hæver renten, kan det påvirke obligationerne, men det er i lige så høj grad den daglige tilpasning til risiko, vækst og inflation, der får renten til at bevæge sig op eller ned.
Som investor kan du selvsagt ærgre dig over, at du ikke købt i dag i stedet for i går, hvis renten er højere i dag, men i bund og grund kan du bare læne dig tilbage og vente på, at pengene bliver udloddet som renter og afdrag.
Problemet opstår, hvis du har købt obligationer, der har en længere løbetid, end hvor du skal bruge pengene. For hvis du er uheldig, kan kursen være under den pris, som du har givet, den dag, hvor du skal bruge pengene.
Derfor gælder det for langt de fleste investorer at sørge for, at løbetiden på obligationen er lig det tidspunkt, hvor du skal bruge dem.
Hvis du er meget sikker på, at renten skal falde, og du er klar over din risiko, kan du købe meget langtløbende obligationer for dermed at få en kursgevinst, når renterne falder, men det er som sagt en høj risiko.
Mindre afkast
Hvis renten stiger, risikerer du at få et lavere afkast på dine obligationer, end du ellers kunne have fået.
Hvis du allerede ejer en obligation, og renterne stiger, vil din obligation betale en fast rente, som nu kan virke mindre attraktiv i forhold til de nye, højere rentesatser på markedet, forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Renterne har også effekt på andre aktiver. Når renterne stiger, kan det blive en sneboldeffekt. Investorer, der endnu ikke har fundet ud af, om de vil investere i obligationer eller aktier. vil nu opleve, at det alt andet lige er mere attraktiv at købe obligationerne, og det kan få dem til at købe dem eller også sælge deres aktier.
Længere løbetid, større påvirkning
Rentestigninger påvirker lange obligationer mere end korte, hvilket som sagt skyldes, at du vil kompensere for den usikkerhed, der måtte være forbundet med, om dine penge har samme købekraft, når du får dem ud.
»Hvis mine inflationsforventninger er høje, vil jeg kræve en højere rente og betale mindre for obligationerne,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.
»Du skal jo sikre dig, at dine penge har samme købekraft, når du får dem tilbage. Hvorfor skulle du ellers låne penge ud til nogen, hvis de er mindre værd, når du får dem tilbage,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Jo længere en obligationer løber, jo mere rentefølsom vil den være. Dvs. den er mere følsom overfor investorernes forventninger, og kursen kan bevæge sig mere.
En obligationer, der udløber om et år til kurs 100, vil nok ikke bevæge sig for langt ned under de 100, for alle ved jo at den skal indfries til kurs 100 om et år.
Men for en obligation, der udløber om 30 år, er der større udsvingsmuligheder, og det er som sagt det, der giver dig mulighed for gevinst, men også tab skulle du have brug for pengene før den er udløbet.
