Henter kommentarer

Storbank: Nyt uvejr truer over Novo Nordisk

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

De mørke skyer har længe hængt over den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk, og hvis man troede, at de var på vej væk, skal man nok væbne sig med tålmodighed. 

Nye nedjusteringer af væksten i tredje kvartal kan nemlig være på vej, lyder det fra James Quigley, der er medicinalanalytiker hos Goldman Sachs.

Det skriver Børsen

Ifølge analytikeren bliver recepterne på diabetesmidlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy ikke langet hurtigt nok over disken. Derudover fortsætter Eli Lilly med at vinde markedsandele, og dollarens faldende værdi påvirker indtjeningen negativt. 

»I betragtning af den seneste receptudvikling for Ozempic/Wegovy mener vi, at den øverste del af forventningerne (14 pct. omsætningsvækst og 10 pct. vækst i driftsresultatet) er usandsynlig, og derfor forventer vi, at ledelsen sænker den øverste del af forventningerne med 2 procentpoint,« skriver James Quigley ifølge Børsen. 

Goldman Sachs forventer, at Novo Nordisk vil opnå en samlet omsætning på 75,1 mia. kr. og et driftsoverskud på 23,4 mia. kr. for tredje kvartal af 2025. Dette er lavere end markedets gennemsnitlige forventning, som ligger på en omsætning på 76,5 mia. kr. og et driftsoverskud på 30 mia. kr. 

Hvad andre analytikere mener om Novo-aktien, og hvor de tror den skal hen, kan du læse her:

Læs også: Børshus: Nu skal du købe Novo-aktien

Læs også: Nordea ændrer syn på Novo Nordisk: Så meget kan aktien stige

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer