Henter kommentarer

Aktiechef om danske aktiers udvikling: Det er vildt og bemærkelsesværdigt


Hele 26 pct. point. 

Så stor forskel er der på afkastet mellem de globale aktier og danske aktier. 

Danske aktier har kun haltet så langt efter én gang i de sidste 30 år, og der skal vi helt tilbage til dotcom-boblens ekstreme år i slutningen af 90'erne. De globale aktier har nemlig givet et afkast på 11 pct., mens de danske aktier har præsteret et negativt afkast på 15 pct., ifølge aktiechef hos Sampension, Philip Jagd.

»Det seneste år har mildest talt været en træls omgang for danske aktier, som i den grad har haltet efter globale aktier. Afkastforskellen på danske og globale aktier har kun været større én gang i de sidste 30 år - nemlig under dotcom-boblen - og det er vildt og bemærkelsesværdigt,« siger aktiechefen. 

Stigningerne i de amerikanske aktier minder på mange måder om slutningen af halvfemserne. Dengang steg teleselskabernes pris i takt med, at de investerede i kabler i jorden, og man ser de samme tendenser i dag inden for chip- og kunstig intelligens-relaterede selskaber. 

Og det er også her en mulig forklaring kan findes på hvorfor de positive vinde ikke har nået de danske kyster, ifølge Philip Jagd.   

»Svagheden i det danske marked hænger til dels sammen med fraværet af populære techaktier. Og så - lidt paradoksalt - det forhold, at danske selskaber sælger meget til USA og dermed er smidt under bussen af Trumps politik og bagefter er blevet kørt over af en kraftigt svækket dollar. Det har ramt store selskaber som bl.a. Ørsted og Novo, der trækker grundigt ned i det danske indeksafkast,« siger han.

Om udviklingen vender vil aktiechefen ikke spå om, men konstaterer at »sidst de danske aktier haltede så meget efter som nu, var de 10 til 20 pct. foran et år senere. Tiden vil vise, om lykken vender for de danske selskaber.«

Læs også: Børshus: Nu skal du købe Novo-aktien - så meget kan den stige

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer