Henter kommentarer

| Opdateret

Sea Limited-aktien kastet ud i stort fald - det er der sket


Sea Limited-aktien blev tirsdag kastet ud i et opsigtsvækkende fald.

Aktien i den asiatiske e-handels- og gamingkæmpe faldt mere end 11 pct. Nedturen skete i forbindelse med, at den kinesiske teknologigigant Tencent valgte at sælge ud af sine aktier i Sea Limited.

Tencent meddelte tirsdag, at man har indgået en aftale om at sænke sin ejerandel i Sea Limited fra 21,3 pct. til nu 18,7 pct., skriver reuters. Tencent solgte 14,5 mio. aktie til en stykpris på 298 dollar.

Læs også: Pensionskæmpe: Tretten bud på 2022

Tencent solgte ifølge Bloomberg News tre milliarder aktier i Sea Limited, som er et af de selskaber, som den kendte tech-investor og fondschef Mads Christiansen fra kapitalforvalteren NewDeal Invest længe har satset på.

Sea Limited har spredt sig fra dets base i Singapore til de sydøstlige lande i Asien samt Brasilien. Sea Limited har tre forretningsben: 1) E-handelsplatformen Shopee, 2) gaming-forretningen Garena samt 3) SeaMoney, som udgør Sea Limiteds aktiviteter inden for digitale finansielle tjenester.

Læs også: Nordnet: Hvis du har disse aktier, er det advarselssignal

Det har skabt spekulation om, hvorvidt Tencent, der har investeret enorme summer i en lang række kinesiske selskab, er på vej til at satse på udenlandske vækstselskaber. Salget af Sea Limited-aktier kommer blot en måned efter, at Tencent har solgt ud af sin position i den kinesiske Alibaba-konkurrent, JD.com.

Tencent ageren er blevet tolket som en reaktion på, at den kinesiske stat har sat hårdere ind mod konkurrenceforvridning. Det har sendt rystelser igennem adskillige af de kinesiske teknologigiganter, herunder ehandelskæmpen Alibaba og Baidu, der blandt andet står bag den største internetsøgemaskine i Kina.

Tencent havde i slutningen af september 2021 investeringer i andre selskaber for 185 mia. dollar – svarende til 1213 mia. kr.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Warren Buffett forgyldt af Apples vilde børseventyr

Læs også: Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu