Henter kommentarer

| Opdateret

Ser enormt potentiale for Vestas - det bør aktien koste


Der hersker et enormt potentiale for den danske vindmølleproducent Vestas.

Det vurderer Handelsbankens aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard i et nyt analysenotat om den grønne danske aktie. De hæver nu kursmålet, altså det, som de tror, at aktiekursen vil bevæge sig imod.

»Der hersker ingen tvivl om, at der foreligger et enormt vækstpotentiale på længere sigt for Vestas i forbindelse med den grønne omstilling,« lyder det i analysen.

Kursmålet lyder nu på 220 kr. for Vestas-aktien mod tidligere 140 kr. Strategerne har tidligere anbefalet at sælge aktien, men anbefaler nu 'hold', hvilket dækker over, at de ser en fordel i at se udviklingen an.

Læs også: Det kan true dine aktier i 2022

Den svenske storbank fremhæver, at vindmølleaktien har været presset efter et svagt 3. kvartalsregnskab, en nedjustering af forventningerne samt et hackerangreb. Investorerne frygter samtidig, at selskabet er på vej med et skuffende 4. kvartal, lyder vurderingen.

Strategerne lægger vægt på, at Vestas-aktien - selv efter en deroute på 25 pct. siden årets begyndelse - stadig handler til en prisfastsættelse på 23x 24-måneders forward EV/EBIT.  Det svarer ifølge dem til en præmie på 105 pct. relativt til det 10-årige historiske gennemsnit samt en præmie på 80 pct. sammenlignet med resten af sektoren.

Læs også: C25-formands handling har vakt opsigt: Derfor solgte jeg mine aktier

Der er dog lys for enden af tunnelen - og det er ikke et tog - må man forstå på Haider Anjum og Michelle Nørgaard.

»Mens vi ikke venter en vækst i indtjeningen før tidligst i 2023, så venter vi dog en indtjening i 2030, der er 5 gange højere end 2019 selv under antagelsen af stagnerende aktivitet, prispres og lavere markedsandele. Ved en multipel på 15x EV/EBIT for 2030 diskonteret med 7 pct. ender vi på en DCF-prisfastsættelse af aktien på 317 kr,« forklarer strategerne.

Når kursmålet og anbefalingen ikke er højere end 220 kr. og 'hold', skyldes det de udfordringer, der venter lige forude for Vestas. Handelsbanken er bekymret for, at stigende råvare-, logistisk- og inputomkostninger vil presse marginudsigterne i 2022. Det begrænser risiko-afkast-forholdet for de kommende 12 måneder, forklarer strategerne.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Gift eller i parforhold? Disse regler bør du kende

Læs også: Det er den mest attraktive opsparingskonto i Danmark: Har du fået sat årets max ind?