Henter kommentarer

Sønderbombede aktier er kommet i porteføljen - 'vi har ikke oplevet det her før'


Value-aktierne har måned efter måned haltet efter vækstaktierne på aktiemarkedet, men det billede er ændret markant.

Det påpeger porteføljeforvalter René Engell fra kapitalforvalteren Falcon Invest, hvor fokus ligger på momentum-investering. Her fokuserer man på at købe og beholde vinder-aktierne, og omvendt at sælge eller undgå aktierne, der falder.

Det har længe betydet, at vækstaktierne har fyldt godt i porteføljen hos Falcon Invest, men nu er value-aktierne begyndt at komme ind i porteføljen. Det er de aktier, der er kendetegnet ved at være lavt prissat i forhold til deres finansielle nøgletal, mens vækstaktierne typisk er dyrt prissat i forhold til nøgletallene.

»Value-aktierne har fået momentum - meget endda. Value-aktierne er begyndt at bevæge sig opad i vores model, og det betyder også, at vi er begyndt at få value-aktier ind i porteføljen,« udtaler René Engell. Han forklarer bevægelsen med, at value-aktierne har klaret sig dårligt  længe.

Læs også: Dansk kapitalforvalter har udset sig 3 mulige aktieguldfugle

»Det her kan vi ikke blive ved med, for på et tidspunkt vil value-aktierne ikke længere være value-aktier. Value-aktierne vil - hvis de bliver ved med at klare sig bedst - alt andet lige opnå en højere værdiansættelse og derfor ikke længere være billige målt på nøgletal,« forklarer René Engell.

Hvornår har I sidst oplevet det?
»​Vi gik i luften med Falcon Invest i 2017, og i al den tid har vi ikke oplevet det her før,« udtaler porteføljeforvalteren.

Læs også: Kapitalforvalter jagter aktiejuveler – 7 aktier de satser på

Er der et mønster i de aktier, som I har fået ind i porteføljen?
»Det er helt klart finans og energi. Det er også de aktier, der har været de store trækheste. Det har været en helt klassisk sektor-rotation, og her har renten været med til at ændre billedet på aktiemarkedet. Den har betydet, at der er blevet stillet spørgsmål ved holdbarheden i vækstaktiernes prisfastsættelse,« udtaler René Engell.

Du kan se de 25 value-aktier, der i Falcon Invests aktieunivers er braget op i den store sektorrotation, i artiken her.

Læs også: Pensionskæmpe: Fire ting er vendt for value-aktierne

Se også: Aktieskolen lektion 7: Valueaktier - med Gertrud Højlund og Kurt Kara