Henter kommentarer

Sportsstjerne fik to simple investeringsråd fra Warren Buffett


I et interview med Bloomberg TV åbnede den amerikanske baseballstjerne Alex Rodriguez op om nogle af de investeringsråd han har fået fra den legendariske investor, Warren Buffett.

De lærte hinanden at kende tilbage i 2000 efter Alex Rodriguez havde underskrevet en 10-årig kontrakt til 252 mio. dollar, som Warren Buffett havde forsikret, lyder det fra baseballstjernen ifølge erhvervsmediet Insider.

Alex Rodriguez tog efterfølgende kontakt til investoren og spurgte om han måtte komme på besøg i hans hjem i Omaha. I de efterfølgende 5 til 6 år kom baseballspilleren flere gange på besøg hos den garvede investor.

Læs også: Aktiestrateg: Det her er typisk et virkelig godt tegn

Her fik han en to simple investeringsråd, som baseballspilleren stadig husker.

1. Aldrig mist penge

2. Glem ikke regel nummer 1

Læs også: Kendt investor mister 10 milliarder på én dag

Warren Buffett er amerikansk investor, forretningsmand og milliardær. Han er kendt for den investeringsstil, der kaldes for value-investering, som handler om at investere i undervurderede aktier.

Han investerer gennem sit selskab Berkshire Hathaway, der sidste år steg 3,3 pct., mens de bredere indeks faldt med 18,1 pct., skriver Insider.

I sit interview med Bloomberg fortæller Alex Rodriguez også, at de fleste mennesker overvurderer deres investeringsevner, samt at det kræver hårdt arbejde og kloge mennesker omkring dig for at blive kyndig med dine penge.

Læs også: Danske Bank om rødglødende megatrend: Vi fortæller vores kunder, at de skal have noget af det

Læs også: Se listen: Her er 13 aktier, der arbejder med kunstig intelligens