Occidental Petroleum stiger 3,6 pct. til 62,20 dollar, efter at Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway har nået en ejerandel, der kan booste investeringsselskabets indtjening.
Det skriver Bloomberg News, efter at det mandag efter lukketid kom frem, at Berkshire Hathaway i perioden 4. til 8. august har øget sin beholdning i olieselskabet med 6,68 mio. aktier til 188 mio. aktier, hvilket er lidt mere end 20 pct. af alle udestående aktier.
Læs også: Han forudså, at priserne ville brage op – nu ser han ny, stor risiko
Ifølge revisor PricewaterhouseCoopers udøver en virksomhed med en så stor andel i et andet firma en "betydelig indflydelse" på den forretning og kan blive nødt til at medtage indtjening fra denne investering i sine egne resultater under den såkaldte aktieregnskabsmetode.
- Jeg går ud fra, at de vil gøre det på denne måde, og at de vil behandle deres forholdsmæssige andel af indtjeningen som Berkshire-indtjening, suger Jim Shanahan, analytiker hos Edward Jones, i et telefoninterview ifølge Bloomberg News.
Shanahan vurderer i et notat, at den regnskabsmæssige ændring kan tilføje 2,9 mia. dollar til Berkshires indtjening over de næste seks kvartaler.
Læs også: Warren Buffett satser massivt på disse 5 aktier
Læs også: Bankchef til danskerne: Du kommer nok snart til at ændre dit liv
.\˙ MarketWire