Danske aktier er faldet så kraftigt, at de nu er billigere end globale aktier.
Det gør danske aktier attraktive, vurderer SEB's chefstrateg, Thomas Thygesen, ifølge Børsen. Det sker med afsæt i, at danske aktier handler til en forventet P/E-værdi på 14, mens globale aktier ligger på 16,9.
»Normalt betaler du ekstra for danske aktier, fordi de har høj kvalitet og stærke balancer. I dag betaler du ikke ekstra i forhold til andre markeder, og det er formentlig ikke helt fair. Relativt set betyder det, at danske aktier er værd at kigge på,« udtaler Thomas Thygesen til Børsen.
Læs også: Aktiechef: Dette er det vigtigste nøgletal
P/E-værdien måler selskabets markedsværdi på børsen i forhold til årets indtjening i virksomheden. P/E (price-to-earnings) viser forholdet mellem aktiens kurs og indtjening pr. aktie
Markedet ser altid fremad og reagerer derfor også på forventninger. Derfor beregnes P/E-værdien også på baggrund af samtlige analytikeres gennemsnitlige forventninger til indeværende års indtjening. I det tilfælde kaldes nøgletallet for estimeret P/E eller forward P/E.
P/E-værdien kan også tolkes således, at den måler, hvor meget investorerne er villige til at betale for at få en andel af årets indtjening.
Læs også: Kendt investor om tidligere himmelstormer: Derfor har jeg solgt ud af aktien
Læs også: Dansk bank om C25-darling: Køb den – værdierne er ikke indregnet i aktiekursen


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner