Tre danske bankaktier er blevet udpeget som favoritaktier hos Handelsbanken.

For nogle af bankaktierne er mere attraktive end andre, lyder det i en kommentar til bankens kunder fra aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard torsdag.

»Vores favoritaktier blandt de danske banker er Danske Bank, Spar Nord og Sydbank, som vi har på 'Køb'. Vi er også positive på Jyske Bank og Nordea, som vi har på 'Hold',« oplyser banken.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Det er imidlertid ikke alle danske bankaktier, som Handelsbanken er lige begejstret for.

»Vi anbefaler ikke at købe Ringkjøbing Landbobank, som vi har på 'Sælg',« uddyber Handelsbanken torsdag.

I en kommentar 9. juni 2021 satte Handelsbanken ord på den bankaktien. Her pegede man på en række ting, der talte for »yderligere forretningsmomentum« for RingKjøbing Landbobank. Der var imidlertid også et 'men':

Læs også: Pensionsgigant advarer: Usårligheden på aktiemarkedet forsvinder

»Aktien handles til en for markant præmie relativt til de nærmeste sammenlignelige banker i den nordiske banksektor. Vi ser således større kurspotentiale andre steder i sektoren. Anbefalingen er Sælg med kursmålet 460 kr.,« lød det altså fra Handelsbanken 9. juni.

Den 9. juni blev aktien handlet i kurs 636 kr., mens tordag formiddag - 24. juni -  handles til kurs 633 kr.

Der er dog andre, der er mere positive over for RingKjøbing Landbobank-aktien, blandt andre den danske kapitalforvalter MW Compounders. Det kan du læse mere om i 'Opsigtsvækkende dansk aktieraket: 'Det er gået under radaren, hvor god den har været'.

Læs også: Danske Bank tror mindre på råvareaktierne - det satser de på nu

Læs også: Vil du investere mere som stjerneinvestoren? 3 ting, du kan gøre