Henter kommentarer

Storbank: Her ser aktierne 'ekstremt billige ud'


Der er op mod 10 pct. kurspotentiale i europæiske aktier i 2021.

Sådan lyder vurderingen fra den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, ifølge Bloomberg. Strategerne Matthew Garman og Graham Secker vurderer, at europæiske aktier står godt til at nyde godt af et kommende opsving i verdensøkonomien. Europæiske aktier vil ifølge storbankens strateger også nyde godt af diverse politiske tiltag, der skal holde hånden under økonomierne.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

I et analysenotat argumenterer de for, at aktiemarkedet ikke har indpriset den stærke vækst, der er forventet, i aktiekurserne. Det forklarer de blandt andet med en gennemsnitlig forventet indtjening per. aktie (EPS) på 30 pct. i 2021 og 20 pct. i 2022, lyder det ifølge Bloomberg.

Strategerne foretrækker samidig cykliske aktier over for defensive aktier, fordi de cykliske aktier af natur vil nyde godt af en genåbning af økonomierne. Matthew Garman og Graham Secker mener, at der er grund til at have en overvægt af finansaktier, men argumenterer også for, at britiske aktier ser 'ekstremt billige' ud sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter. Strategerne tror også på, at britiske aktier vil vinde på en eventuel afklaring af Brexit.

Se listen: 25 aktier, der er braget op i kæmpe value-rotation

Læs også: Lars Tvede om markant ændring: De vil storme ud af vækstaktierne