Henter kommentarer

Storinvestor tror på Danske Bank-aktien - Det mener analytikerne


Aktien i den danske storbank Danske Bank har haft et turbulent forløb det sidste år.

I løbet af de sidste 12 måneder er aktiekursen efter større stigninger og kursfald oppe med knap 22 pct. Nu fremhæves Danske Bank-aktien af den danske storinvestor, Artha Kapitalforvaltning, som en af de aktier, kapitalforvalteren ville turde have i porteføljen de næste 10 år. Det kan du læse mere om her.

Men hvad er udsigterne for aktien i den danske bank fremadrettet? Ser man på, hvad andre professionelle analytikere mener om Danske Bank-aktien, så er de splittede i deres syn på aktien.

Der er ifølge Bloomberg 29 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 12 en købsanbefaling, 11 analytikere har en hold-anbefaling, mens 6 analytikere har en sælg-anbefaling.

Læs også: Katastrofal kundeflugt i Danske Bank

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på godt 27 procent.

De vurderer, at Danske Bank-aktien kan bevæge sig imod godt 133 kr.

Blandt dem, der er mest positive over for Danske Bank-aktien finder man eksempelvis finanshuset Jefferies, hvor analytikeren Josepht Dickerson har en købsanbefaling og et kursmål på 180kr. Hos analysehuset Morningstar har analytikeren Niklas Kammer ligeledes en købsanbefaling samt et kursmål på 170 kr.

I den modsatte ende af skalaen finder man børshuset Credit Suisse, der har en sælg anbefaling og et kursmål på 90 kr. De flankeres af Nordea, der også har en sælg-anbefaling og et kursmål på 100 kr. samt analysehuset AlphaValue/Baader, der har en sælg-anbefaling samt et kursmål på 104 kr. for Danske Bank-aktien.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Udenlandske topinvestorer resignerer: "De bomber løs i Danske Bank"

Læs også: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret