Jyske Bank hæver kursmålet for en aktie i Novo Nordisk til 780 kr. fra 670 kr.

Det fremgår af en analyse fra banken. I samme omgang fastholdes anbefalingen "hold". Den store kurstigning aktien har været igennem i år gør, at banken ikke kan retfærdiggøre en købsanbefaling - selvom der er godt momentum i aktien.

- 2021 har været et år, hvor stort set alt lykkedes for Novo Nordisk, hvilket har resulteret i en kursstigning på 74 pct., skriver analytiker Henrik Hallengreen Laustsen.

Læs også: Aktiechef advarer: Disse aktier er rigtig farlige lige nu - der lurer et blodbad

Den kraftige aktiekursstigning betyder dog, at han ikke kan retfærdiggøre en købsanbefaling, siger han til MarketWire.

- Vi kan godt se momentum fortsætte lidt endnu, men vurderer, at risikoen for skuffelser overstiger chancen for positive overraskelser, lyder begrundelsen i analysen for fastholdelsen af hold-anbefalingen.

Henrik Hallengreen Laustsen vurderer også, at fedme-hypen har været en solstrålehistorie, men at den er indregnet i kursen. For 2022 er der enkelte risikoelementer.

Læs også: Danske Bank forventer større nervøsitet i markedet: Disse aktier bør du satse på

Det største er fra Kina, der er ved at indføre såkaldt volume-based procurement (VBP), hvilket vil sænke insulinpriserne markant.

- Problemet er kendt, men timingen og omfanget er endnu ukendt, men vi estimerer en modvind på omsætningen og EBIT på henholdsvis 3,1 pct. og 4,8 pct., oplyser Jyske Bank-analytikeren, der også peger på det nys annoncerede opkøb af Dicerna som en risikofaktor. Det ventes at reducere EBIT i 2022 med 3 pct. - hvilket ifølge Henrik Hallengreen Laustsen ikke er indregnet i konsensusestimaterne endnu.

En tredje risikofaktor er den store kurstigning, der har medført, at markedet har indregnet meget høje forventninger for 2022.

- Høje forventninger øger naturligvis risikoen for skuffelser. De høje forventninger tydeliggøres ved, at aktien handler på historisk høje multipler, en EV/EBITDA på 22,6x mod 15 historisk, svarende til en præmie til konkurrenterne på 77 pct. mod 23 pct. historisk, påpeger Henrik Hallengreen Laustsen i analysen.

Dertil peger han en række mindre tunge risikofaktorer blandt andet forsøgsdata fra Novo og konkurrenter.

En aktie i Novo faldt 2,4 pct. tirsdag til 724,30 kr.

Læs også: Børshus til investorer: Det skal du ikke have for meget af i porteføljen

Læs også: Nordea-strateg: Disse tech-aktier ville jeg satse på

.\˙ MarketWire