Der er visse aktier, som kommer til at klare sig bedre, hvis et bestemt scenarie udspiller sig.
Det vurderer investeringsstrateg i Saxo Bank, Oskar Barner Bernhardtsen.
Han tror, at stigende markedsrenter kan skabe en rotation på aktiemarkedet, det vil sige, at investorer rykker ud af visse aktier og over i andre. En af de markedsrenter, der er meget fokus på, er den 10-årige amerikanske statsobligation, som er begyndt at nærme sig en rente på 5 pct.
»Det er et tegn på, at markedet er begyndt at regne med et scenarie, hvor vi ikke bliver ramt af økonomisk nedgang, som kunne få centralbanken til at sætte renten ned igen,« siger Oskar Barner Bernhardtsen.
Med andre ord vurderer investeringsstrategen, at rentemarkedet i øjeblikket indikerer, at markedet er begyndt at tro på et scenarie, hvor vi ikke går en ind i en recession, og hvor renterne forblive høje i længere tid. Læs mere her.
Det scenarie kan give medvind til bestemte aktier, men også modvind til andre, forklarer investeringsstrategen. Det er især vækst- og teknologiaktierne, hvor udviklingen kan få negative konsekvenser.
Omvendt kan det blive en god tid, hvis man har valueaktier i porteføljen, ifølge strategen.
På sektorniveau tror Oskar Barner Bernhardtsen, at pengene kan strømme over i stabilt forbrug. Her fremhæver han selskaber, som Colgate-Palmolive, McDonald's og Walmart.
Derudover tror han også, at industriaktier kan nyde godt af den nye udvikling, og her nævner investeringstrategen Caterpillar, General Electric, UPS og den danske logistik- og transportgigant DSV.
Banker kan ifølge strategen også komme til at nyde godt af det mulige skifte, og det samme kan olie- og gasaktier.
Læs også: PFA: Sådan investerer du klogest, hvis du modtager offentlig ydelse
Læs også: Anne fik et afkast på 66 pct. i SAS-aktien: 'Det handlede bare om at lave nogle hurtige penge'


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner