Henter kommentarer

Sydbank: Derfor faldt danske aktier mest


»Danske aktier er rigtig dyre.«

Det er forklaringen på, hvorfor danske aktier faldt som sten torsdag, lyder det fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen i en kommentar fredag. Selvom kursfaldene ikke var begrænset til det danske aktiemarked, så var danske aktier langt hårdere ramt end andre europæiske børsmarkeder. Det toneangivende europæiske aktieindeks Stoxx 600 faldt 1,3 pct., mens det danske C25-aktieindeks faldt 3,1 pct.

Læs også: Dansk darling var på alles læber og i alles portefølje – nu er himmelstormer kommet ned på aktiejorden

»Når de danske aktier reagerer kraftigere end mange udenlandske aktiemarkeder på den pengepolitiske opstramning hænger det først og fremmest sammen med, at de danske aktier er rigtig dyre. Faktisk handler kun en god håndfuld af de største aktier billigere end den gennemsnitlige prisfastsættelse i Europa,« lyder det fra Jacob Pedersen,

Han henviser til, at den amerikanske centralbank onsdag fremlagde referatet fra dets seneste rentemøde. Her stod det klart, at flere Fed-direktører er parate til at reducere Feds balance (via salg af obligationer). Det kan du læse mere om her.

Læs også: Sidst endte det i et bjørnemarked – aktiechef har klar opfordring

»Mange er dyrere – markant dyrere,« lydet fra Jacob Pedersen.

Danske virksomheder er ifølge ham de »bedste i klassen« og med andre ord konkurrenterne overlegne, forklarer aktieanalysechefen.

Læs også: Storbank: Faldet i aktierne er overgjort

»De kvalitetsstærke danske selskaber befinder sig samtidig i vækstprægede og attraktive markeder. Derfor er det langsigtede indtjeningspotentiale rigtig højt i mange af selskaberne, der samtidig har en høj andel af indtjeningen relativt langt ude i fremtiden. «

»I et nul-rentemiljø er mange investorer villige til at betale en meget høj pris for den kvalitet og det fremtidige vækstpotentiale, som de danske aktier besidder. Den lyst aftager desværre normalt i takt med, at alternativet til aktier (altså kontant- og obligationsrenter rundt i verden) bliver bedre,« forklarer han.

Læs også: Storbank: Derfor er Novo Nordisk-aktien billig ved den her pris

Sydbank forventer, at udviklingen vil fortsætte i næste periode.

Faldet i C25-indekset er ifølge MarketWire det syvende største fald, siden indeksets blev skabt i 2016.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu

Læs også: Storinvestor: Derfor håber jeg på aktiefald