Henter kommentarer

Tech-gigant vil snart lancere konkurrent til Twitter


Tech-giganten Meta vil, måske allerede på torsdag, lancere et nyt socialt medie, der skal være direkte konkurrent til Elon Musk' Twitter. 

Således vil appen 'Threads' blive lanceret torsdag, fremgår det af Apples App Store. 

Det skriver flere internationale medier, blandt andet Financial Times og Bloomberg.

Læs også: Tech-aktierne er braget i vejret - bedste første halvår nogensinde

Appen vil angiveligt komme til at ligne Twitter på den måde, at den vil basere sig på tekstbaserede posts, som man kan like, kommentere og dele. Derudover vil den spille sammen med Metas sociale medie Instagram, og vil derfor tillade brugerne at bruge samme brugernavn og følge de samme personer.

Med den nye app vil Meta forsøge at udfordre Twitter, der sidste år blev overtaget af Tesla-stifter Elon Musk. Hans overtagelse af platformen er ikke kun blevet hilst velkommen af brugerne, der blandt andet har kritiseret den nye tilgang til moderering af indhold og betaling for adgangen til at få en verificeret konto. 

Så sent som i weekenden forsøgte Twitter og Musk sig så med at begrænse antallet af posts på Twitter, som brugerne kunne se. Det skulle modvirke 'ekstreme' mængder af data scraping, skrev Elon Musk. 

Læs også: Rene, Jacob og 345 andre vil ændre særlig investor-konto markant

Meta er kendt for at lade sig inspirere af andre platforme, og indføre meget lignende koncepter på egne medier. Blandt andet har Meta lanceret 'reels' funktionen på Instagram, der bærer en umiddelbar lighed med de videoer man kan se på TikTok. 

Derudover har Meta også tidligere ladet sig inspirere af Snap, og indført korte videoer der forsvandt efter 24 timer, kaldet 'stories'. Det har medført at langt fra mennesker bruger funktionen hos Meta, end de gør på Snaps platform Snapchat. 

Meta-aktien har haft et særdeles godt 2023, hvor aktien er steget 33,2 pct. 

Læs også: Lau Svenssen: Derfor har jeg købt disse tre aktier

Læs også: Kan du genkende dig selv? Sådan ser den gennemsnitlige danske privatinvestor ud