Henter kommentarer

Tysk storbank: Ny elbil er en Tesla-killer


På få år er der vendt op og ned på magtfordelingen i den globale bilindustri.

Tesla har fået så stor succes med storsællerten Model 3, at det i dag er de gamle bilproducenter, der halser efter og kæmper for at lancere modeller, der kan matche de vækstrater Tesla oplever i især mellemklasse segmentet, hvor Model 3 er oppe imod mærker som BMW's 3-serie, Audis A4 og Mercedes C-klasse.

Målt på salgstallene alene er de klassiske producenter stadig førende. BMW sendte sidste år lige godt 2 mio. biler på gaden, mens Tesla producerede en fjerdedel af dette med en produktion i underkanten af 500.000 Teslaer - her står Model 3 for langt størsteparten. Mercedes overhalede i øvrigt BMW målt på biler alene.

Læs også: Kapitalforvalter satsede stort på bilaktier - sådan er det gået

Men, hvor BMW oplevede tilbagegang i bilsalget stormede Tesla frem. Derfor taler man i dag om mulige »Tesla-killers«, når de gamle producenter lancerer nye 100 pct. elbiler, der kan matche Tesla. Præcis som mobilproducenter siden lanceringen af iPhone har jagtet den næste »iPhone-killer« efter at Apple på rekordtid overtog verdensherredømmet for smartphones.

I videoen ovenfor ses, hvordan en række bilproducenters markedsværdi har udviklet sig. Markedsværdien er udregnet i danske kroner. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Denne gang er det tyske Daimler, der har fået ekstra stor bevågenhed i bilpressen, men i særdeleshed også i finansverdenen, da det slag både kæmpes hos forhandlere og på børserne. Og i dag kommer en helt ny spiller på markedet. Daimler, der står bag bilmærket Mercedes, lancerer modellen EQS sedan, der udelukkende kører på el.

Skal man tro storbanken Deutsche Banks analytikere, er den nye Mercedes ifølge et nyt notat både en »game changer« og en »Mercedes' Tesla fighter«.

Det fremgår af et skriv til Sydbanks kunder.

Aktien i Daimler er i løbet af de sidste tre måneder steget mere end 30 pct., mens aktien i Tesla i samme periode er faldet mere end 11 pct.

Den nye Mercedes-model bliver tidligst sat til salg i august 2021.

Læs også: Ny dansk vækstaktie på vej: 'Sådan adskiller vi os'

Læs også: Kampen skærpes blandt verdens ultrarige - 7 personer har nu nået 100 milliarder dollar