Trods en slutspurt på kvartalets sidste dag måtte vindmølleproducenten Vestas lukke årets ordrebøger med den laveste tilgang af ordrer i fjerde kvartal siden 2015.

2011 megawatt blev det til i kvartalet, og det er "skuffende", vurderer Jyske Banks analysechef Janne Vincent Kjær i en analyse, hvor banken sænker sine estimater for Vestas' indtjening i 2022.

- Med kun 8,5 GW sikret til levering i 2022, udsigt til kraftigt stigende råvareomkostninger og fortsat usikkerhed omkring varigheden af de logistiske udfordringer forventer vi, at Vestas vil være meget forsigtige i deres udmeldinger omkring 2022, skriver Janne Vincent Kjær, der fortsat har anbefalingen "hold".

Læs også: Kontroversiel analyse har fået konsekvenser - profiler færdige hos storbank

Banken sænker sin forventning til Vestas' driftsresultat, EBIT, med 13 pct. til 550 mio. euro og ser nu en omsætning på 15 mia. euro og en EBIT-margin på 3,7 pct i 2022.

Tidligere ventede Jyske Bank et driftsresultat på 632 mio. euro, en omsætning på 15,9 mia. euro og en EBIT-margin på 4 pct. i 2022.

Læs også: Du må ikke undervurdere risikoen for kursfald

På den korte bane står vindmøllekæmpen over for en række udfordringer forbundet med stigende priser, vurderer analysechefen.

Usikkerheden omkring den amerikanske skatterabat for energiselskaber - den såkaldte PTC-ordning - og fastlåste elkøbspriser gør det svært for kunderne at æde de stigende priser. Samtidig er både transport- og råvarepriserne steget voldsomt, og det kommer til at fortsætte ind i 2022, skriver Janne Vincent Kjær.

Læs også: Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu

»Og selv om Vestas forsøger at overvælte de stigende priser på kunderne og i stigende grad gør brug af klausuler i kontrakterne, er det ikke muligt at sende hele regningen videre, da ikke alle omkostninger kan hedges,« skriver hun.

Desuden tyder meget på, at konkurrenterne ikke er helt så disciplinerede i forhold til hæve priserne som Vestas, hvilket kan resultere i, at Vestas går glip af vigtige ordrer, lyder det videre fra analysechefen. Vestas falder mandag 1,1 pct. til 197,80 kr.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Velkommen til et helt igennem forrygende børsår

Læs også: Vestas langt under sidste års niveau

.\˙ MarketWire